Fraunhoferske linjer
Fraunhoferske linjer, absorptionslinjer i Solens spektrum. Første gang observeret af Joseph von Fraunhofer, der beskrev ca. 600 linjer. Se Solen.
Fraunhoferske linjer, absorptionslinjer i Solens spektrum. Første gang observeret af Joseph von Fraunhofer, der beskrev ca. 600 linjer. Se Solen.
linjer overlejret over Solens kontinuerte spektrum. Thomas Young havde i 1801 vist, at lyset havde bølgekarakter, og ved hjælp af et gitter, der udnytter lysets diffraktion, kunne Fraunhofer bestemme bølgelængderne for disse såkaldte Fraunhoferske linjer. Den tyske fysiker Gustav Robert
linjer, de såkaldte Fraunhoferske linjer, der skyldes strålingens absorption fra bestemte atomer i solatmosfæren. Ved at studere styrken af disse linjer samt af spektrallinjer fra kromosfæren, observeret under solformørkelser, kan indholdet af grundstoffer i Solen bestemmes. I de ydre dele
linjer i spektret (svarende til Fraunhoferske linjer i solspektret). Styrken af disse linjer afhænger dels af forekomsten af de relevante grundstoffer, dels af atomernes fordeling på ionisationsgrader og excitationsniveauer og dermed af temperaturen i atmosfæren. Linjernes bredde giver information om
linjer eller bånd, såkaldt diskrete absorptionsspektre; normalt vil atomers være ret enkle, mens molekylers er mere komplicerede, fordi molekyler kan have energi i form af både rotationer og vibrationer. Spektralanalyse af sollyset viser mange kraftige absorptionslinjer (Fraunhoferske linjer), som karakteristiske
Han bestemte bølgelængder for ca. 1000 Fraunhoferske linjer (se Solen) og udtrykte dem i den enhed, der nu er kendt som ångstrøm. Som den første undersøgte han også nordlysets spektrum i 1867. Læs mere i Den Store Danske fysik ångstrøm
Fraunhoferske linjer). I løbet af 1800-tallet blev der foreslået en række inddelinger af stjerner ud fra styrken af forskellige absorptionslinjer. Den inddeling, som nu bruges, blev indført ved Harvard-observatoriet i USA omkring år 1900. Den var oprindelig kun