Francisco de Goya
Francisco de Goya var en spansk maler og grafiker. Goya blev født i Fuendetodos ved Zaragoza. Han stod fire år i lære hos maleren José Luzán (1710-1785) i Zaragoza og kom i 1763 til Madrid, hvor han uden held
Francisco de Goya var en spansk maler og grafiker. Goya blev født i Fuendetodos ved Zaragoza. Han stod fire år i lære hos maleren José Luzán (1710-1785) i Zaragoza og kom i 1763 til Madrid, hvor han uden held
til museum. Samlingen af kunst og kunsthåndværk fra renæssancen til 1800-t. rummer blandt malerierne hovedværker af van Eyck, Giovanni Bellini, Jan Vermeer van Delft, Anthony van Dyck, François Boucher, J.-H. Fragonard, Francisco Goya og J.-A.-D. Ingres.
Francisco de Goya og Francisco de Zurbarán som sine inspirationskilder. I mange af Kviums værker optræder en form for cyklus. Men hvor naturens cyklusser sikrer liv og næring, er Kviums cyklusser som regel en slags kortslutninger, hvor et foster får
Francisco Goya, i 1900-tallet Pablo Picasso blandt mange andre. Ætseteknikken er stadig meget anvendt af vor tids grafiske kunstnere. I Danmark fx af Ole Sporring, Per Kirkeby og Michael Kvium. Læs mere i Den Store Danske blødgrundsætsning koldnålsradering akvatinte
Francisco de Goya, i sine grafiske arbejder. Teknikken ses også som fortryk til efterfølgende håndkolorering, som det var udbredt før farvetrykkets fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet til by- og landskabsprospekter fra Europas smukkeste egne. Læs mere i Den Store
stor popularitet. Enrique Granados' betydeligste komposition er klaversuiten Goyescas (1911), der er inspireret af malerier af Francisco de Goya; dele af musikken herfra indgår i operaen af samme navn, som blev uropført på Metropolitan-operaen i New York i 1916.
Francisco de Goya. I slutningen af 1700-tallet blev træsnittet fornyet ved Thomas Bewicks opfindelse af xylografien, der sammen med litografien (opfundet 1796-98 af Alois Senefelder) blev de altdominerende illustrations- og reproduktionsmetoder i 1800-tallet; litografien blev også udnyttet
Francisco de Goya. I forbindelse med verdensudstillingen i 1855 forkastede Salonen Courbets mægtige programbillede Malerens atelier med undertitlen Sand allegori, betegnende en fase på 7 år af mit kunstneriske og åndelige liv; derpå besluttede han at arrangere en udstilling af
Île de Ré (1633); fødebyen Nancys belejring afslog han at gengive. Krigen skildrede Jacques Callot også i Les Misères de la guerre, (Krigens rædsler, 1633), et hovedværk i europæisk grafik, som har inspireret mange senere kunstnere, bl.a. Francisco de Goya.
Francisco de Goya og fra alle de betydeligste europæiske skoler, især fra Italien (Rafael, Tizian) og Nederlandene (Hieronymus Bosch, Peter Paul Rubens, Pieter Bruegel d.æ.). Endvidere rummer museet antik kunst, bl.a. den berømte romerske Ildefonso-gruppe fra 1. årh