Fennoskandiske Skjold
er et gammelt udtryk for Det Baltiske Skjold.
er et gammelt udtryk for Det Baltiske Skjold.
Skjold, Fennoskandiske Skjold, fællesbetegnelse for det blottede prækambriske grundfjeld i Norge, Sverige, Finland, russisk Karelen og på Kolahalvøen. Det Baltiske Skjold danner sammen med den krystalline skorpe under Den Østeuropæiske Platform og Det Ukrainske Massiv Europas ældste kontinentkerne (Baltica). Skjoldet
Fennoskandiske Randzone, der følger sydvestranden af Det Baltiske Skjold. Det Danske Bassin, der udgør den østlige del af Det Norsk-danske Bassin, er siden slutningen af Perm (ca. 245 mio. år før nu) sunket ca. 8000 m; den største indsynkning
Fennoskandiske Randzone, ca. 300 mio. år gammel forkastningszone med tilknyttet magmatisk aktivitet i undergrunden mellem Bornholmsgattet og Skagerrak. Den er 25-50 km bred og adskiller det dybt begravede danske grundfjeld fra højere liggende grundfjeld og Det Baltiske Skjold. Zonen
Fennoskandiske Randzone, men skiller sig ud i Kattegat og fortsætter syd for denne i en retning mod V-NV. I den sydøstligste del blev grundfjeldet hævet ca. 2 km og er nu blottet på Bornholm og i de skånske horste. Se også Det Baltiske Skjold
Fennoskandiske Randzone, en stødzone i Europas opbygning. Her er der sket såvel sideværts som vertikale forkastninger; herved er de gamle bjergarter blevet opdelt i forskudte blokke, hvor aflejringer af vidt forskellig alder ligger side om side. Her mødes det nordligere Sveriges grundfjeld med Mellemeuropas langt yngre aflejringer. Det nordøstlige Skåne
Fennoskandiske Randzone. Senere aflejredes tykke lag fra Trias, Jura og Ældre Kridt over og omkring zonen i Det Danske Bassin og Det Polske Trug. I Yngre Kridt til Ældre Tertiær fungerede zonen som stopper for fjernvirkningen af kollisionerne i Alperne og Karpaterne. Det medførte dannelse af hævningsstrukturer, bl.a. i Sorgenfrei
Fennoskandiske Randzone forløber i nordvest-sydøstlig retning og skærer bl.a. gennem Skåne og det nordligste Jylland. Den er opdelt i horste og gravsænkninger langs stejle, NV-SØ- og N-S-gående brudzoner. Bornholm er en sådan horst, hvis rombiske form er bestemt af de to brudretninger. To tredjedele af Bornholms
Fennoskandiske Randzone adskilles fra det skandinaviske grundfjeldsområde. Randzonen løber fra Skagerrak og Vendsyssel mod SØ gennem Kattegat til Bornholm. Den udgør den nordvestlige del af en gammel brudzone, Tornquist-zonen, som fortsætter mod Sortehavet. Randzonen består af adskillige geologiske blokke, som er afgrænset af forkastninger, fx Bornholm Horsten og Rønne
Europas pladetektoniske vækst begyndte i Prækambrium og var vidt fremskreden, da Europa og Asien for ca. 300 mio. år siden ved kollision i Uraliderne blev forenet til et stort kontinent, Eurasien. Pladebevægelserne var i Prækambrium og Palæozoikum i flere perioder