Faysal 1.
Faysal 1., Faysal ibn Husayn, 20.5.1885-8.9.1933, konge af Irak fra 1921, søn af Husayn ibn Ali og bror til Abdallah ibn Husayn. Faysal var fra 1916 aktiv i Den Arabiske Revolte. I marts 1920 blev han af en syrisk
Faysal 1., Faysal ibn Husayn, 20.5.1885-8.9.1933, konge af Irak fra 1921, søn af Husayn ibn Ali og bror til Abdallah ibn Husayn. Faysal var fra 1916 aktiv i Den Arabiske Revolte. I marts 1920 blev han af en syrisk
Faysal ibn Abd al-Aziz, Faisal, Feisal, 1906-25.3.1975, saudisk konge fra 1964. Faysal blev kronprins i 1953 og fungerede som saudisk udenrigsminister i 1950'erne. I 1962 blev han premierminister og i 1964 konge. Faysal, der politisk var konservativ
Faysal 2., 2.5.1935-14.7.1958, konge af Irak fra 1939, søn af Ghazi 1. Faysal var ved faderens død kun fire år gammel, og et råd, der blev ledet af hans onkel, sad inde med den formelle magt, indtil han i
Faysal ibn Husayn, konge af Irak 1921-33, se Faysal 1.
Faysal etablerede et samarbejde med lokale ledere i både Syd- og Nordirak, selvom flere oprør antydede, at ikke alle accepterede at blive regeret fra Baghdad. I 1933 blev Faysal efterfulgt af sin søn Ghazi. Den irakiske regering havde i løbet
Faysal ibn Husayn, der i sommeren 1916 havde indledt Den Arabiske Revolte. I marts 1920 blev Syrien udråbt som et uafhængigt monarki med Faysal som konge, men de allierede nægtede at anerkende den nye stat, og en fransk hær nedkæmpede
Faysal overtog tronen. Under hans ledelse indledtes en omfattende udvikling og udbygning af infrastrukturen, undervisningsvæsenet og sundhedssystemet; hensigten var bl.a. at modvirke fremvæksten af en politisk opposition imod Saudslægten. I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne blev Saudi
Faysal som kronprins. Sauds manglende lederevner bragte ham på kant med dele af familien, der frygtede for slægtens magt, hvis befolkningen ikke fik del i de voksende olieindtægter. På Faysals initiativ blev Saud i 1964 af et råd af religiøse
forsamling udråbte i marts 1920 med Faysal ibn Husayn som konge. Staten, der skulle omfatte Libanon, Syrien, Palæstina og Transjordanien, blev hurtigt imødegået af fransk militær, og Faysal (1.) blev året efter med britisk støtte i stedet konge i Irak.
Faysal Den Arabiske Revolte i 1916. Han spillede ingen aktiv rolle i kampen mod osmannerne (tyrkerne), men som belønning for familiens indsats mod osmannerne blev han i 1921 indsat som emir over Transjordanien, der blev udskilt som et særligt mandat