Faun
er en romersk hyrdegud, svarende til den græske Pan; afbildet med bukkeben, horn og hale.
er en romersk hyrdegud, svarende til den græske Pan; afbildet med bukkeben, horn og hale.
(Symbolleksikon)
Faun, en romersk skov- og hyrdeguddom, symbol på (vild) natur og (kødets) lyst. Som mandligt væsen kaldt Faunus, og som kvindeligt Fauna. Sidstnævnte har givet navn til en betegnelse for dyreliv generelt, fauna, og en anden romersk gudinde, Flora, har
fauna (ca. 200 m til 2.000-3.000 m, temperatur 4-10 °C), derpå den abyssale fauna på de vældige dybhavssletter (temperatur under 4 °C) og den hadale fauna i de ca. 15 dybhavsgrave (ca. 6.000-11.000 m). Man skelner mellem
Fauna er en romersk gudinde for den vilde natur. Hun er Faunus' kvindelige modstykke. Fauna blev tidligt identificeret med Bona Dea. Som den første brugte Carl von Linné i Fauna Suecica (1746) Fauna som betegnelse for dyrelivet i et bestemt
fauna, der er den betydende del af den danske fauna. Det gælder måske, hvis man regner i antal individer, men langtfra, hvis man regner i antal arter. Agerlandets dyreliv er et artsfattigt udsnit af den oprindelige fauna suppleret med enkelte
Fauns Eftermiddag, L'Après-midi d'un faune, ballet med libretto og koreografi af Vaslav Nijinskij, som også dansede det mandlige hovedparti. Musikken var Claude Debussys Prélude à l'après-midi d'un faune fra 1894. Balletten havde urpremiere i
fauna er dyrelivet inden for et nærmere afgrænset geografisk område, i et bestemt miljø eller på et nærmere angivet levested, fx Danmarks fauna, ferskvandsfaunaen eller kokassens fauna. Afgrænsningen kan også være tidsmæssig, fx en periode i Jordens udviklingshistorie. En faunaundersøgelse
fauna, mikroskopiske dyr, der lever i hulrummene (interstitiet) mellem sandskorn og andre partikler i bunden af vandmiljøer. Faunaen blev først opdaget i 1920'erne imellem sandskorn fra sandstrande i Tyskland og Italien. Senere er den interstitielle mikrofauna også fundet i
faun, der ligger tilbagelænet på et dyreskind. Stilen viser, at den er fremstillet i 100-tallet f.v.t.; der kendes ingen romerske kopier eller versioner af statuen. Den Barberinske Faun blev fundet i Rom i begyndelsen af 1600-tallet og blev
fauna fra tiden før Kambrium, nemlig den 580-560 mio. år gamle Ediacara-fauna. Denne fauna er forholdsvis artsfattig og består mest af gopler og primitive orme uden hårdt skeletvæv. Aflejringerne fra slutningen af Prækambrium og begyndelsen af Kambrium (560-530 mio