fattigdom
fattige. Betegnelsen risiko for fattigdom har dog det problem, da den ikke tydeliggør, hvornår man så faktisk er fattig. Den angiver kun, at man med en indtægt under denne grænse skulle være i fare for senere at blive fattig. Fattiges
fattige. Betegnelsen risiko for fattigdom har dog det problem, da den ikke tydeliggør, hvornår man så faktisk er fattig. Den angiver kun, at man med en indtægt under denne grænse skulle være i fare for senere at blive fattig. Fattiges
fattige blandt de lavest rangerende kaster og stammesamfund; mere end 80 % af alle multidimesionelt fattige skønnes at tilhøre gruppen af scheduled castes og scheduled tribes. En tredjedel af alle scheduled castes – også kendt som dalitter – er multidimentionelt fattige, og det
fattig del. Før Europas koloniale ekspansion (fra ca. 1500) og den kapitalistiske markedsøkonomis udbredelse var de fleste indbyggere i de enkelte samfund fattige, og det anslås, at de rige landes gennemsnitsindkomst kun var tre gange større end de fattige landes
fattige skulle møde op en gang om ugen for at modtage et bestemt pengebeløb. I købstæderne var der ligeledes overvejende tale om pengeydelser, mens hjælpen på landet mest bestod af kost enten som omgangsbespisning, hvor den fattige spiste med ved
fattige menneskers beskæftigelsesmuligheder og indkomster, 2) sikring af øget adgang til social service for fattige inden for områder som basal sundhed og elementær uddannelse, 3) sikring af fattiges rettigheder som borgere på lige fod med resursestærke grupper i samfundet og
Fattige uarbejdsdygtige mennesker og fattige skolebørn måtte fremover kun bede om almisser i deres lokalegn, og befolkningen havde pligt til at forsørge disse grupper af lokale fattige igennem pengealmisser eller fødevarer. I slutningen af 1700-tallets og især 1800-tallets
fattige. Fattige, gamle og syge mennesker, der ikke var i stand til at arbejde, modtog forsørgelse fra sognenes fattigkasser, i hospitaler og fattighuse. Fattigvæsenet beskæftigede sig i stigende grad også med arbejdshjælp (for dem der gerne ville, men ikke kunne
fattige land. Man talte således om, at den nye grundlov var form uden indhold. De flotte formuleringer om rettigheder og politisk frihed havde intet at gøre med virkeligheden for flertallet i det fattige land, fordi hverken monarkiet eller de politiske
Fattig-Holm, dansk kobberstikker og tegner, se Heinrich Gustav Ferdinand Holm.
fattige kunne få husly, mad og udføre et arbejde. Hospital for de fattige og de syge I 1770 bestemte J. F. Struensee at Almindelig Hospital også skulle pleje et lille antal syge mennesker. Under Napoleonskrigene og bombardementerne af København i