Føniks – fabelfugl
Føniks, fabelfugl, stor som en ørn og skøn, med fjer af guld og purpur. Der findes kun én Føniks, som lever meget længe, og når den dør, sker det i flammer, hvorefter den forynget genopstår af asken. Føniks historie Den
Føniks, fabelfugl, stor som en ørn og skøn, med fjer af guld og purpur. Der findes kun én Føniks, som lever meget længe, og når den dør, sker det i flammer, hvorefter den forynget genopstår af asken. Føniks historie Den
Føniks er et uanseeligt stjernebillede på den sydlige himmelhalvkugle. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder stjernenavne
Føniks-tæppet, Berlintæppet, knyttet tæppe, udført i Tyrkiet i 1400-tallet. Sammen med Marbytæppet er det blandt de ældste bevarede tyrkiske tæpper. De geometrisk stiliserede figurer fremstiller en drage i kamp med Fugl Føniks, et motiv, der stammer fra Kina
Fugl Føniks, se Føniks.
Berlintæppet, se Drage-Føniks-tæppet.
stiliserede dyrefigurer, bl.a. løver, hjorte og harer, samt fabeldyr som drager og fønikser fra den kinesiske symbolverden. Et af de mest berømte dragetæpper, næsten 7 m langt og udført ca. 1500 (delvis ødelagt 1945), findes på Islamisches Museum i Berlin.
Føniks' eller 'Hejren'; i senere perioder 'Morgenstjernen'. Navnet på Merkur var Sebgu (senere Suga), hvis betydning er ukendt. Planeten blev anset for at være en af Seths fremtrædelsesformer. Astrologi Igennem hele Egyptens historie tog præsterne varsler ved iagttagelse af himmellegemernes
Føniks samt enhjørningen. Ofte indgår mennesket i skabningen som i kentaur, harpy og havfrue. Nogle er varselsdyr, fx valravn, varulv og kirkelam. Fabelvæsenerne optræder tidligt i litteraturen. De findes i Bibelen og hos klassiske naturhistorikere som Aristoteles, Ktesias og Plinius
Føniks. På sarkofagens overside, usynlig for den almindelige besøgende, er indskriften over Adam Gottlob Moltke. Marmorsarkofagen midt for den østlige væg har et fodstykke af mørkt og en kiste af hvidt marmor. På dennes forside er der et relief, som
Føniks, der ifølge legenden kunne genopstå (som Kristus), lammet fra hvis bryst blodet strømmer ud i kalken og en pelikan med unger, som man sagde fodrede sine unger med sit hjerteblod, hvorfor dens selvopofrelse blev symbol på Kristi offer. Døbefonten