fæste
fæstegods mod til gengæld at skulle svare for skatterne. Men det var helt afhængig af godsejerens initiativ, om han ville sælge og i anden række af bonden om han ville eller kunne købe. Et selvejekøb kunne lettes ved, at godsejeren
fæstegods mod til gengæld at skulle svare for skatterne. Men det var helt afhængig af godsejerens initiativ, om han ville sælge og i anden række af bonden om han ville eller kunne købe. Et selvejekøb kunne lettes ved, at godsejeren
fæstegods. Meget rige hovedgårdsejere kunne opnå birkeret (se birk), hvis de ejede et helt sogns jord, ligesom hovedgården under enevælden i stigende grad blev centrum for den lokale forvaltning. Hovedgårde efter 1660 Efter enevældens indførelse i 1660 kunne også ikke
fæstegods til selveje, og omkring 1870 var selvejet udbredt over det meste af landet, hvorfor spørgsmålet mistede politisk aktualitet. Med jordlovene af 1919 overgik det resterende fæstegods, herunder arvefæstegods, til selveje. Den familiebaserede landbrugsdrift I forlængelse af selvejets helt dominerende
privilegeret og f.eks. fritaget for skatter og tiende. Efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet indledtes en afvikling af fæstegods og overgang til selveje, der anses for fuldført med jordlovene i 1919. Læs mere i Den Store Danske hovedgård fæste
fæstegods. Han stod de nationalliberale nær, blev amtmand i Sorø i 1847 og var udenrigsminister i Martsministeriet 1848; han forestod de udenrigspolitiske forhandlinger under krigen mod Preussen og accepterede nødvendigheden af Slesvigs deling, hvilket bidrog til ministeriets fald i november
fæstegods til selveje i tiden efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Fæstegårdene blev i et betydeligt omfang solgt til de hidtidige fæstebønder. Den første fase af fæsteafløsningen fandt sted i perioden ca. 1790- til ca. 1820. Landbrugskrisen i 1820'erne
fæstegods og var ledende ved tørlæggelsen af Svinninge Vejle og Lammefjord. Zytphen-Adeler var MF 1865-66 og blev som fortaler for samarbejde mellem gårdmænd og godsejere formand for Oktoberforeningen og bidrog til grundlovsrevisionen af 1866. Som landstingsmedlem fra 1866 nærmede
fæstegods. De talrige kriser i 1600-tallet betød, at mange bønder fik vanskeligt ved at udrede landgilde og skatter. Afgifterne konverteredes derfor i stigende grad til arbejdsydelser på hovedgården, som udvidedes betydeligt (se hoveri). Da de adelige storgodsejere i ældre
statens salg af fæstegods til selveje. I dag bruges i forbindelse med vurderingen af en boligs kvalitet udtrykket herlighedsværdi om særlige goder, der ikke kan værdisættes præcist, fx udsigt, beliggenhed og lokalt miljø. Læs mere i Den Store Danske feudalisme
fæstegods til selveje (i Jylland), herunder bortsalg af krongods fra 1764. Så godt som alle bønder under Koldinghus og en del på andre rytterdistrikter blev herved selvejere. En række private godsreformer blev målsættende: På godset under Hørsholm fik bønderne i