Evia
Evia, Euboia, græsk ø; den største ø efter Kreta, beliggende i den vestlige del af Det Ægæiske Hav tæt på fastlandet; 3661 km2. Sammen med øen Skiros mod NØ udgør Evia det 4167 km2 store amt af samme navn med
Evia, Euboia, græsk ø; den største ø efter Kreta, beliggende i den vestlige del af Det Ægæiske Hav tæt på fastlandet; 3661 km2. Sammen med øen Skiros mod NØ udgør Evia det 4167 km2 store amt af samme navn med
Evia (3655 km2), kan øerne opdeles i seks grupper: De Joniske Øer på vestsiden af fastlandet, de nordøstlige Ægæiske Øer, Sporaderne NØ for Evia, De Saroniske Øer SV for Athen, Dodekaneserne samt den største øgruppe Kykladerne i Det Ægæiske Hav
Evia (Euboia) 60 km nord for Athen; ca. 59.100 indb. (2011). Chalkis har en naturligt beskyttet havn, bl.a. med eksport af landbrugsprodukter og cement. Foruden flere bådværfter har byen kemisk industri samt cement-, tekstil- og træindustri. Den gamle bydel har
Evia og afgrænses i nord af regionerne Epiros og Thessalien, i øst af Det Ægæiske Hav, i syd af Peloponnes og i vest af De Joniske Øer. Regionens administrative hovedby er Lamia, og den største by er Athen. Sterea Ellas
Evia, hvorfra Andros' kilder naturligt forsynes med vand. Talrige landsbyer har velholdte huse, der fungerer som feriebolig for athenere, men øen er kun i beskedent omfang præget af turisme, på trods af dens korte afstand til fastlandet. Øen bruges i
Artemision, se Kap Artemision (den nordligste spids af den græske ø Evia).
Evia), og derved kom de grækere, der beboede halvøen, til at hedde chalkidere og halvøen Chalkidike. I 479 f.Kr. fik chalkiderne overdraget byen Olynthos fra perserne, og i 432 f.Kr. blev befolkningen fra en række af bystaterne på Chalkidike flyttet
Evia. I 420'erne f.v.t. blev den indtaget af samnitterne og i 338 f.v.t. tilknyttet Rom. Den græske bosættelse kendes kun fra grave, fra dele af en befæstningsmur og fra et Apollontempel, som blev ombygget af samnitter og romere for
Evia i Grækenland. Fra bronzealderen var øen beboet af hellenere, der alle talte den joniske dialekt, men tilhørte forskellige stammer, og ingen religiøse eller politiske institutioner bandt dem sammen. Euboia var i arkaisk tid (700-480 f.Kr.) delt mellem hen
Halkida, græsk by på vestkysten af øen Evia, se Chalkis.