Et Folkesagn
Folkesagn er en ballet i tre akter med libretto og koreografi af August Bournonville og musik af Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Balletten blev uropført på Det Kongelige Teater i 1854. Tema Balletten foregår i Jylland i 1500-tallet
Folkesagn er en ballet i tre akter med libretto og koreografi af August Bournonville og musik af Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Balletten blev uropført på Det Kongelige Teater i 1854. Tema Balletten foregår i Jylland i 1500-tallet
Folkesagn, se sagn.
folkesagn og æventyr (1898-1901), der er senere blevet genudgivet med hammershaimbsk retskrivning ved Maria Mikkelsen (Sagnir og ævintýr 1925). Herunder ses de første sætninger af folkesagnet om Kongedatteren i Nolsø i Jakob Jakobsens første udgave af Færøske folkesagn og
Folkesagn og andre Rester af Fortidens Digtning og Tro, som de endnu leve i det danske Folks Erindring". Svend Grundtvig brugte kun ordet folkeminder, når hans ærinde var at inspirere sin samtid til at indsamle "gamle Minder". Det indgik ikke
Folkesagn (1854). Efter August Bournonville fik den danske ballet stille år. Efterfølgerne hægede om traditionen, først og fremmest Hans Beck, der i 1890'erne samlede skoletrin og variationer fra balletterne til de såkaldte Bournonvilleskoler. Fornyelsen af den danske ballet kom
i syv bind, der har været en inspiration for islandske kunstnere. En samling af folkesagn og eventyr, som han udgav 1862-64, er oversat bl.a. til dansk: Islandske Folkesagn og Æventyr (1877). Jón Árnason var lærer og bibliotekar i Reykjavík.
Folkesagn (1979), Sylfiden (1979) og Teresina i Napoli (1992), hvor hendes sans for traditionen forenes med et scenisk nærvær og et vibrerende sind. I det nyere repertoire har hun bl.a. danset Tatjana i Onegin (1989). Efter ballerinaårene er Lis Jeppesen
Folkesagn (1854), og Waldemar som Junker Ove i Et Folkesagn (1864). Flere af medlemmerne af den generation valgte skuespillet, på scener i København og provinsen. Den sidste betydelige balletkunstner var solodanseren Ellen Price (1878-1968). Inden for teatret stod John
folkesagn og andre folkeminder med brug af den nyudviklede stavemåde. Hans fødselsdag, den 29. marts, fejres på Færøerne som Modersmålsdag. V.U. Hammershaimbs unge år Venceslaus Ulricus Hammershaimb var søn af Jørgen Frantz Hammershaimb (1767-1820), der var den sidste færøske
folkesagn og almuetraditioner vendte han sig mod oplysningstiden og hyldede digteren som fortolker af følelser og af almuens intuition i et poetisk, men naturligt sprog. Som medlem af en hemmelig studenterforening var han 1824-29 landsforvist til Rusland for undergravende