Erik 12. Magnusson
Erik 12. Magnusson, 1339-1359, konge af Sverige fra 1344, søn af kong Magnus Eriksson af Sverige, ældre bror til kong Håkon 6. Erik var arving til den norske krone, men efter Håkons fødsel blev hans mål Sveriges trone. Sammen
Erik 12. Magnusson, 1339-1359, konge af Sverige fra 1344, søn af kong Magnus Eriksson af Sverige, ældre bror til kong Håkon 6. Erik var arving til den norske krone, men efter Håkons fødsel blev hans mål Sveriges trone. Sammen
Erik 2. Magnusson Præstehader, 1268-15.7.1299, konge af Norge fra 1280, søn af Magnus 6. Lagabøter og dronning Ingeborg, Erik 4. Plovpennings datter. Ved Eriks kroning overtog en formynderregering kongemagten. Formynderregeringen bragte kronen på kollisionskurs med kirken, hvilket gav Erik
Erik 4. Plovpennings datter, og bror til Erik 2. Magnusson. Ved broderens kroning i 1280 overtog Håkon med støtte fra sine formyndere styret i et hertugdømme, der omfattede Oslo og Oplandene m.m. (bl.a. Færøerne). Han efterfulgte sin bror som konge
Magnusson. I forbindelse med deres datter Ingeborg Håkonsdatters trolovelse og giftermål med hertug Erik Magnusson af Västergötland (ca. 1282-1318) lod Eufemia ved en anonym bearbejder de tre beretninger overføre til svenske knittelvers 1303, 1308 og 1311-12. Et nyt
Magnusson; som etårig trolovet med og i 1312 gift med den svenske hertug Erik Magnusson. Efter Eriks død i 1318 blev hun formynder for sønnen Magnus Eriksson (Smek), der i 1319 som treårig blev konge af Norge og Sverige, og
Erik 2. Magnusson Præstehader og Margrete, datter af Alexander 3. af Skotland, og ved morfaderens død var hun nærmeste arving til den skotske trone. I 1289 blev der indgået aftale mellem norske, skotske og engelske delegerede om, at hun skulle
Erik Magnusson og den norske kong Håkon 5.s datter Ingeborg, gift 1335 med Blanka af Namur (d. 1363). Som treårig arvede Magnus sin morfars norske trone og blev valgt til konge af Sverige, efter at en unionstraktat mellem de
Erik Magnusson, som blev dræbt i borgen Nyköpingshus i 1318 (se Håtunaleken). Siden var Nyköping støttepunkt for kongemagten, 1568-1611 centrum i Karl 9.s hertugdømme og fra 1634 residensstad i Nyköpings, nu Södermanlands län. Læs mere i Den Store
Erik 2. Magnusson fra 1280 ledede han frierfærden for kongen til den skotske prinsesse Margareta (d. 1290). Han blev hovedperson i striden mellem kirken og kronen i 1280'erne og var hyppigt gesandt for Erik og Håkon 5. Magnusson i
Magnusson, hans brorsøn Magnus Eriksson samt brorsønnens sønner Erik 12. Magnusson og Håkon 6. Magnusson, der var den danske dronning Margrete 1.s gemal. Deres søn Oluf 2. var ættens sidste konge. Læs mere i Den Store Danske Folkungar – svensk