Erik af Pommern
Erik af Pommern var konge af Danmark, Norge og Sverige fra 1396 (Norge fra 1389) og unionskonge 1397-1439/41. Han var søn af hertug Vartislav 7. af Pommern-Stolp (død 1394) og Margrete 1.s søsterdatter Maria af Mecklenburg
Erik af Pommern var konge af Danmark, Norge og Sverige fra 1396 (Norge fra 1389) og unionskonge 1397-1439/41. Han var søn af hertug Vartislav 7. af Pommern-Stolp (død 1394) og Margrete 1.s søsterdatter Maria af Mecklenburg
Erik 7. af Pommern på et krigstogt til Als, hvor han blev henrettet den 27. august efter et brud på landefreden. Hans gods blev inddraget og først af Erik af Pommern givet tilbage til arvingerne efter dronning Margretes død. Arvingerne
Erik 7. af Pommern under dennes strid med det danske rigsråd, og han støttede kongens forsøg på at få hertug Bugislav 9. til efterfølger. Først i 1441 opsagde Thott nølende troskabet til Erik af Pommern og hyldede Christoffer 3. af
Erik 7. af Pommerns dronning, men de var ikke medlemmer af ordenen. Siden 1901, da Edward 7. udnævnte sin dronning Alexandra, har også kvinder kunnet blive medlemmer af Hosebåndsordenen. Den ældste bevarede ordensdragt er Christian 4.s, som findes på
Erik 7. af Pommern som deres værge, og i de følgende år kom væsentlige dele af hertugdømmet Sønderjylland, som hans far i 1386 havde fået i forlening, over på den danske kongemagts hænder. Kampen om Sønderjylland For Henrik blev det
Erik 7. af Pommerns lensmand på Öland, indtil Karl Knutsson i 1440 erobrede Borgholms slott på øen. Under Christoffer 3. af Bayern var Gren en fremtrædende skikkelse, og han blev lensmand på Stockholms slott 1441-46 og siden på Åbo
Erik 7. af Pommern. Kong Erik var barnløs og søgte fra omkring 1420 at sikre Bugislav tronfølgen i de nordiske riger. Erik tildelte ham i 1438 Nyborg Slot samt hovedgårdene Hindsgavl og Hagenskov på Fyn i konflikt med rigsrådet, som
Erik den Hellige ca. 1161-1167 Karl 7. Sverkersson 1167-1195/96 Knut Eriksson 1196-1208 Sverker 2. Karlsson 1210-1216 Erik Knutsson 1216-1222 Johan 1. Sverkersson 1222-1229 Erik Eriksson 1229-1234 Knut Långe 1234-1250 Erik Eriksson
Erik 7. af Pommern by og borg; fra da af beholdt kronen borgen, som blev en af rigets vigtigste. Erik af Pommern føjede formentlig Blåtårn til, og senere konger ombyggede andre af slottets mange fløje. Christian 3. ændrede i 1550'erne
Erik 7. af Pommern. Året efter var han en kort periode kongelig marsk, men i 1436 brød han atter med kong Erik og tilsluttede sig oprørsbevægelsen, som snart valgte ham til rigshøvedsmand på linje med Engelbrekt. I oktober 1438 blev