Erik Plovpenning
var den ældste søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria, og konge af Danmark fra 1241. Fra 1239 var Erik gift med Jutta, datter af hertug Albrecht af Sachsen. Eriks ungdom Efter at Eriks ældre halvbror Valdemar den Unge i
var den ældste søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria, og konge af Danmark fra 1241. Fra 1239 var Erik gift med Jutta, datter af hertug Albrecht af Sachsen. Eriks ungdom Efter at Eriks ældre halvbror Valdemar den Unge i
Erik 4. Plovpenning og fra 1241 til 1250 dansk dronning. Hun var datter af hertug Albrecht 1. af Sachsen (d. 1260). Dronning af Danmark Juttas ægteskab med Erik Plovpenning blev indgået i 1239 som et led i Valdemar 2. Sejrs
Erik 4. Plovpenning i 1250. Sidstnævnte er særligt usædvanlige og skyldes kongemagtens forsøg på at få Erik 4. Plovpenning helgenkåret. Inventar Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Også kirkens alterbord af kampesten er middelalderligt, og døren i
Erik 10. Knutsson, ligger. Dernæst følger Valdemar 2. Sejr, som flankeres af begge sine dronninger, Dagmar og Berengaria af Portugal. Ved deres fødder ligger Valdemar den Unge og dennes hustru Eleonore af Portugal. Ved Eleonores fødder er en barnegrav, mens Erik 4
Erik 4. Plovpenning og Jutta af Sachsen. Jutta indtrådte i 1266 i Skt. Agnete Kloster for dominikanernonner i Roskilde, hvis priorinde hun blev. Hun og søsteren Agnes, der var klosterets stifter, brød imidlertid ordensløftet og flygtede fra stedet i 1271. Jutta
Erik 5. Klipping. Med ham fik hun sønnerne Erik 6. Menved og Christoffer 2., og døtrene Richitza, der blev stammoder til det oldenborgske kongehus, og Margrete, der blev gift med kong Birger Magnussen af Sverige. Efter mordet på Erik Klipping i 1286 blev hun sammen med hertug Valdemar 4
Erik 4. Plovpennings datter, og bror til Erik 2. Magnusson. Ved broderens kroning i 1280 overtog Håkon med støtte fra sine formyndere styret i et hertugdømme, der omfattede Oslo og Oplandene m.m. (bl.a. Færøerne). Han efterfulgte sin bror som konge
4. Håkonsson og gift i 1261 med Erik 4. Plovpennings datter Ingeborg. Som yngre bror til Håkon Unge fik Magnus ved hans død i 1257 kongenavn og blev i 1261 kongekronet. Ved faderens død i 1263 fulgte Magnus ham på
Erik 4. Plovpenning dræbe på Slien. Endnu et kongemord skete i 1286, da Erik 5. Klipping blev myrdet af sine egne mænd i Finderup Lade. Kongeslægtens interne ufred blev knyttet sammen med dens bitre kamp med ærkebisperne Jakob Erlandsen og
Erik 4. Plovpenning blev bisat her. De unggotiske kalkmalerier fra ca. 1300 viser i korsskæringen bl.a. mordet på Erik Plovpenning i 1250. Inventaret omfatter reliefsmykkede gotiske korstole, en fornem altertavle fra 1699 og en række gravminder, fx epitafium for Oluf