Erik Lam
Erik Lam var en dansk konge. Han var søn af stormanden Håkon Jyde (nævnt 1131) og Erik Ejegods datter Ragnhild (død 1152). Han blev konge af Danmark i 1137, hvor han var nærmeste voksne arving til tronen, da hans morbror
Erik Lam var en dansk konge. Han var søn af stormanden Håkon Jyde (nævnt 1131) og Erik Ejegods datter Ragnhild (død 1152). Han blev konge af Danmark i 1137, hvor han var nærmeste voksne arving til tronen, da hans morbror
Erik 3. Lams kongedømme. Hovedparten af Haralds mange øvrige sønner omkom dog under opgøret med Erik Emune i 1130'erne. Bjørn Jernside og Erik Diakon blev druknet i Slien i 1134, mens Magnus samme år faldt i Slaget ved Fodevig
Kejser Vilhelm 2. af Tyskland og kong Leopold 3. af Belgien er eksempler på, at abdikation er blevet påtvunget (i hhv. 1918 og 1951). Læs mere i Den Store Danske Danmarks kongehus Margrethe 2. Erik 3. Lam kongerækken i Danmark
Erik 3. Lam og født udenfor ægteskab. Magnus støttede under borgerkrigen Svend 3. Grathe, og efter Svends død deltog han i vendertogene, men indlod sig også i sammensværgelser med ærkebiskop Eskils dattersønner Karl og Knud mod Valdemar 1. den Store
Erik 3. Lam at besejre Oluf i 1142, hvorefter denne måtte flygte til Sverige. Under et fornyet indfald i Skåne i 1143 kom det til det afgørende slag ved Tjuteå nær det nuværende Helsingborg, og her faldt Oluf. En lundemønt
Tyge af Børglum var en dansk biskop i Børglum Kloster. Han omtales af Saxo som en af kong Erik 3. Lams folk. Omkring 1175 oprettede Tyge på sit eget gods Ø Kloster i Limfjorden, der var et benediktinerkloster for nonner.
Erik 3. Lams uægte søn Magnus samt brødrene Karl (d. 1176) og Knud (d. 1176), der tilhørte Thrugotslægten og var efterkommere af Knud 4. den Hellige; bortset fra Karl, som blev dræbt i et slag, endte de alle deres liv
3. ham til friherre. Gyllenstierna ledede den svenske delegation ved fredskongressen i Stettin (i dag Szczecin) i 1570. Under de følgende årtiers stridigheder i kongefamilien balancerede han behændigt mellem parterne. Læs mere i Den Store Danske Erik 14. Johan 3
Erik 1. Abelsen var hertug af Sønderjylland fra 1257/60 indtil sin død i 1272. Han var den næstældste søn af kong Abel og Mechtilde. Kampen mod Christoffer 1. I 1257, da hans bror, hertug Valdemar 3. døde, rejste Erik i
3. af Danmark under Grevens Fejde 1534-1536 gjorde det muligt at frigøre sig fra den politiske dominans, som Lübeck havde udøvet, siden byen havde hjulpet ham til tronen. Krigsmagtens vækst fortsatte under Gustav Vasas sønner Erik 14., Johan 3