emendation
Emendation, (af lat. emendatio), forbedring; rettelse af læsemåden i en tekst.
Emendation, (af lat. emendatio), forbedring; rettelse af læsemåden i en tekst.
emendation, dvs. rettelse af fejl, eller ved konjektur, dvs. nøje begrundet formodning om den rette læsemåde af en forvansket tekst. Foreligger teksten i flere afskrifter, søger filologen at inddele dem i grupper efter ligheder og forskelle og at ordne dem
Emendationes Livianae (1860), som er fundamentet for senere udgaver af Livius' romerske historie, og med Adversaria critica (1871-1884), hvori han med en enestående sprogfornemmelse og metodisk sikkerhed udgav rettelser til centrale klassiske forfattere. Hertil kommer Latinsk Sproglære (1841), der
emendatione consultatio catholica (Universel overvejelse om forbedring af menneskenes forhold), mindede eftertiden om den betydning, han tillagde pansofien. Comenius' tænkning hviler på antagelsen af en oprindelig orden og sammenhæng i alt værende. Hans reformatoriske bestræbelser gik derfor ud på at
fra 1593 var professor i klassisk filologi ved universitetet i Leiden, vandt internationalt ry som tekstkritiker og udgav flere klassiske tekster. Blandt hans hovedværker er De emendatione temporum (1583, 'Om forbedring af tidsregning'), hvori han etablerer en fælles antikhistorisk kronologi.
emendatione temporum (1583) og navngivet efter hans far, Julius Cæsar Scaliger, og altså ikke efter Gajus Julius Cæsar, som indførte den julianske kalender. 1.1.4713 f.Kr. var en mandag i et skudår med solcirkel-nummeret 1 (se søndagsbogstav); samtidig er året
(Dansk Biografisk Leksikon)
Emendationes alterce, 1873. Ved siden deraf beskætigede han sig med Livius, særlig foranlediget ved J. N. Madvigs Emendationes Livianæ og hans og J. L. Ussings udgave af Livius; i tilslutning hertil offentliggjorde W. Emendatiunculæ Livianæ i Tidsskrift for Philologi og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Emendationes in Ciceronis libros de legibus et Academica og blev samme år beskikket til docent og eksaminator i latin ved universitetet under professor Børge Thorlacius' udenlandsrejse. Efter hans hjemkomst fik J.N. Madvig tilbud om et rejsestipendium, men da han allerede
(Dansk Biografisk Leksikon)
emendationes in Saxonem Grammaticum, dels en samling tankesprog uddraget af Saxo, Florilegium sententiarum selectiorum, vistnok beregnet til skolebrug. Førstnævnte arbejde, hvortil både Heinsius og Vossius havde ydet deres medvirken, hvilede til dels på optegnelser af Johannes Stephanius og kan betragtes