Ekkodalen
Ekkodalen er en ca. 1 km lang del af Bornholms længste sprækkedal. Den nordøst-sydvest-gående dal i den sydlige del af Almindingen er dannet ved erosion i en svaghedszone i grundfjeldet og afgrænses mod nordvest af lodrette, op til
Ekkodalen er en ca. 1 km lang del af Bornholms længste sprækkedal. Den nordøst-sydvest-gående dal i den sydlige del af Almindingen er dannet ved erosion i en svaghedszone i grundfjeldet og afgrænses mod nordvest af lodrette, op til
Ekkodal (eller Kodal). I Almindingen ligger Bornholms højeste punkt, Rytterknægten (162 m.o.h), og to borganlæg, Gamleborg fra vikingetiden og Lilleborg fra middelalderen. Ca. 1/2 km vest herfor findes et forsøgsareal med urørte stormfaldne bøge fra 1967. I slutningen af 1700-t
Ekkodal. Kysterne Kysterne er enestående og meget varierede. Mellem Hammeren og Teglkås findes en høj, stejl klippekyst, som ved Vang når 93 m.o.h. Nordøstkysten derimod består overvejende af lave, forrevne klipper afvekslende med højere partier, strandenge og enkelte sandstrande. Kysten
Ekkodalen, og er kendt for en enestående række geologiske lokaliteter. Den gennemløber et område, hvor lag fra Tidlig Palæozoikum (ca. 545-417 mio. år før nu) er brudt op i forkastningsblokke og kan studeres i åbrinkerne og åbunden. De blottede
steder er gennemsat af tektoniske forkastningslinjer og svaghedszoner. Sprækkedale ses dog også i andre regioner, blot overfladeerosion har frilagt det faste fjeld. I Danmark er dalene kendt fra Bornholm, fx Ekkodalen i Almindingen, dalene i Paradisbakkerne og i Rø Plantage.
Ekkodalen. Byen ligger højt i landskabet og er vokset op omkring Aa Kirke. Torvet er omgivet af en del borgerhuse fra slutningen af 1800-tallet, herunder det gamle rådhus. Torvet er udsmykket med en skulptur af fire bronzegæs, udført i
(Trap Danmark)
Ekkodalen, og Rytterknægten. Navnet Almindingen henviser til tiden, hvor ingen havde ejendomsret til området, og alle frit kunne drive hugst og græsning. I 1576 kom Almindingen på kongens hænder, men bønderne kunne stadig drive kreaturgræsning i området. Da Hans Rømer
(Trap Danmark)
Ekkodalen. Isotopdateringer viser, at granitterne sandsynligvis ikke er hævet op til overfladen på samme tid. Da det bornholmske grundfjeld var dannet, hævede området sig, og fra slutningen af Prækambrium og i flere senere perioder sprækkede grundfjeldet op langs forkastningerne, så
(Naturen i Danmark)
Ekkodalen, hvis dalbund er 60 m bred. Mange af dalene er flere kilometer lange, således er Ekkodalen-Kjeldsådalen mere end 10 km lang (se Grundfjeldets sprækker og forkastninger). I grundfjeldsterrænet mellem sprækkedalene er opragende klippepartier formet som rundklipper med en
(Naturen i Danmark)
Ekkodalen i Almindingen midt på Bornholm (figur 6-5). I bunden af Ekkodalen løber Kelse Å Diabas på sin vej tværs over Bornholm, så sprækkedalen og diabasen må skyldes samme sprækkezone. Endelig skæres grundfjeldet også af forkastninger, hvor to bjergartsblokke