ejendom
Ejendom, se fast ejendom.
Ejendom, se fast ejendom.
ejendom kan i et vist omfang også henregnes tilbehør og frugter, se pant (pantets tilbehør og pantets frugter). Fast ejendoms regulering Den rådighed, som en ejendomsret giver en ejer af en fast ejendom, er ikke ubegrænset. Begrænsninger kan følge af
ejendom forekom allerede i 1200-t. under betegnelsen wæth. Ordet pant kom i brug fra 1300-t. Lovgivningen stillede ikke krav om offentlighed ved pantsætning, men parternes interesse i at sikre sig bevis medførte, at pantsætning af fast ejendom ofte
ejendom (typisk erhvervet igennem arv) og deres rigdom (et typisk biprodukt af ejendomme). Det er værd at nævne, at ejendom var et vidt begreb i antikkens Rom. Det inkluderede således både slaver, jordbesiddelser, fysiske ejendomme og monetær rigdom. Den romerske
ejendom Tinglysning har især betydning for rettigheder over fast ejendom, der efter Tinglysningsloven § 1 skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. En aftaleerhverver i god tro eller en kreditor, som fx anmelder et udlæg
ejendom, der efter vurdering blev overdraget domhaver til ejendom. I løbet af 1700-t. ændrede udlæg karakter fra at ske til ejendom til i stedet at danne grundlag for afholdelse af en senere tvangsauktion (udlæg til forauktionering). Retsgrundlaget for udlæg
Afklædning af ejendom, uberettiget overdragelse eller fjernelse af en pantsat ejendoms bestanddele eller tilbehør; se pant (Pantsætters vanrøgt).
ejendom' og situs 'som befinder sig'), loven på det sted, hvor en genstand findes, eller en ejendom ligger. De fleste landes internationale privatret bestemmer, at lex rei sitae gælder for tingslige rettigheder over fast ejendom og løsøre. Det er den
afhænger af, om der er tale om pant i løsøre og fordringer eller pant i fast ejendom. Tinglysningsloven indeholder særlige regler om prioritetsstillingen ved pant i fast ejendom. Mht. en panthavers ret til at rykke op i prioritetsrækkefølgen, se oprykningsret.
ejendom, og i begyndelsen af 1500-tallet indførtes adgang for domhaver til at få foretaget udlæg i domfældtes løsøre og faste ejendom for at opnå fyldestgørelse for sit krav. Kirkelige domstole Domsmagten ved de kirkelige domstole (se gejstlig domstol) udøvedes