Ehud
var én af Israels dommere, en benjaminit, der i Jeriko ved list trængte ind til kongen af Moab, Eglon, der havde underkuet Israel, og dræbte ham. Derefter anførte han israelitterne i befrielseskrigen mod Moab og styrede siden hen Israel som
var én af Israels dommere, en benjaminit, der i Jeriko ved list trængte ind til kongen af Moab, Eglon, der havde underkuet Israel, og dræbte ham. Derefter anførte han israelitterne i befrielseskrigen mod Moab og styrede siden hen Israel som
Ehud Barak er en israelsk officer og politiker. Han var premierminister 1999-2001. Som højt dekoreret elitesoldat blev Barak i 1991 udnævnt til hærchef. I 1995 blev han indenrigsminister. Efter mordet på Yitzhak Rabin samme år blev han udenrigsminister indtil
Ehud Olmert er en israelsk politiker. Han var premierminister 2006-2009. Ehud Olmerts politiske karriere Olmert blev 1973 valgt ind i Knesset og beklædte siden som medlem af Likud flere ministerposter. 1993-2003 var han desuden borgmester i Jerusalem. Efter
Ehud Barak Det Israelske Arbejderparti 2001-2006 Ariel Sharon Likud, i 2006 Kadima 2006-2009 Ehud Olmert Kadima 2009-2021 Benjamin Netanyahu Likud 2021-2022 Naftali Bennett Yamina (nationalistisk partikoalition) 2022 Yair Lapid Yesh Atid (midterparti) 2022- Benjamin Netanyahu Likud
Ehud Barak om en endelig fredsplan ender uden resultat. Den anden Intifada begynder. 1996 Palæstinensiske valg gennemføres, og Yassir Arafat vælges til præsident for Palæstinensisk Selvstyre. Israelsk overdragelse af Vestbredden går i stå i Hebron, hvilket reelt stopper Osloprocessen. 1995 Oslo
Ehud Olmert. Ved valget i marts 2006 vandt partiet 29 ud af Knessets 120 pladser, hvorved partiet fik regeringsmagten sammen med Arbejderpartiet, og Ehud Olmert kunne beholde premierministerposten. Olmert måtte træde tilbage i 2008, hvorefter Tzipi Livni blev ny partileder
hans politiske beføjelser blev overtaget af vicepremierminister Ehud Olmert, der i april 2006 officielt efterfulgte ham som premierminister. Sharon døde i januar 2014 efter at have ligget i koma i otte år. Læs mere i Den Store Danske Israels historie
Ehud Barak og trak sig som formand for Likud. Da hans efterfølger Ariel Sharon forlod Likud i 2005 for at lede det nye parti Kadima, blev Netanyahu genvalgt som formand i Likud. Men han måtte vente en valgperiode til 2009, før
Ehud Barak vandt partiet igen valget i 1999 og dannede på ny regering. Et nyt valg i 2001 førte til dannelsen af en national samlingsregering, hvor Arbejderpartiet indgik i regeringssamarbejde med Likud. Det samarbejde ophørte i 2003, hvor Arbejderpartiet trådte
Ehud Barak og lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre, Yassir Arafat, mislykkedes. Et stridspunkt var Jerusalem. Israel ville ikke afgive Østjerusalem til en palæstinensisk stat, men tilbød en landsby, Abu Dis, på Vestbredden uden for Jerusalem. Ariel Sharon på Tempelbjerget Israel