Eem-mellemistid
var en varmeperiode i den yngre del af Kvartærtiden. Den fandt sted mellem Saale og Weichsel-istiderne og varede fra ca. 130.000 til 115.000 år før nu. I Danmark kendes både havaflejringer og sø- og moseaflejringer med en rig flora
var en varmeperiode i den yngre del af Kvartærtiden. Den fandt sted mellem Saale og Weichsel-istiderne og varede fra ca. 130.000 til 115.000 år før nu. I Danmark kendes både havaflejringer og sø- og moseaflejringer med en rig flora
Eem-mellemistiden og en del af Weichsel-istiden. En rig fauna af bl.a. mollusker og foraminiferer viser, at bassinet var op til 100-200 m dybt, og at klimaet var varmere end i dag i det meste af Eem-mellemistiden
Eem-mellemistid for ca. 132.000-114.000 år siden og den første del af sidste istid, Weichsel. Baggrunden for denne langvarige havdækning af Nordjylland menes at være en tektonisk indsynkning. Eem-havet var varmere end nutidens med en rig fauna af
Eem-mellemistiden (isotopstadie 5e) og vores nuværende varmetid Holocæn (isotopstadie 1) var præget af varmt klima, mens temperaturen gennem Weichsel-istiden vekslede mellem lunt (isotopstadie 5d – 5a, køligt (isotopstadie 3) og meget koldt (isotopstadie 4 og 2). Klimasvingningerne var dels
Eem-tiden. I graven er fundet det ældste vidnesbyrd om mennesker i Danmark. Hollerupfundet består af knoglerne fra en gammel dåhind med tydelige spor efter marvspaltning, bl.a. parvist ensartede brud på lemmeknoglerne og typiske slagmærker. Skelettet blev fundet i 1912 og er dateret til Eem-mellemistid
og fygesne og sand har poleret og facetteret talrige sten. I de laveste områder findes ofte moser med aflejringer fra sidste mellemistid (Eem-mellemistid) begravet under et dække af jordflydningsmateriale. Læs mere i Den Store Danske istider Saale-istid hedeslette
mellemistid, Eem-mellemistiden. Han bestemte skaller fra både Danmark, Nordtyskland og Holland i sin disputats fra 1908. Eem-zonerne blev etableret som en stratigrafisk enhed, og i 1925 fastslog Nordmann, at Eem-zonerne hørte hjemme i sidste mellemistid. I 1919 blev
mellemistid. Interglaciale sedimenter i Danmark er bl.a. det marine Cyprina-ler samt adskillige sø- og moseaflejringer med plante- og dyrerester, fx diatomit (kiselgur). I Østdanmark findes de som rester og flager i de unge moræneaflejringer; i Vestjylland, der var isfri under den sidste istid, findes uforstyrrede interglaciale sedimenter fra Eem
Eem-mellemistid for alvor satte gang i opvarmningen. I de øvrige dele af landet blev der afsat grus og sand og til sidst ler og mudder med sparsomme rester af en åben, subarktisk plantevækst i søer og floder omgivet af
Eem-mellemistid; forekommer i det sydlige Danmark og i Nordtyskland. Aflejringerne kan bl.a. ses i Ristinge Klint på Langeland. Cyprina-ler er aflejret i ret lavt, roligt vand og er karakteristisk ved at indeholde muslingen Arctica islandica (molboøsters), hvis navn