Ebla
Ebla var en oldtidsby i Nordsyrien, det nuværende Tell Mardikh ca. 50 km sydvest for Aleppo. Ebla var i midten af 2000-t. f.v.t. hovedstad i et stort kongerige. Fra den tid stammer et paladsarkiv med mere end 17.000 lertavler
Ebla var en oldtidsby i Nordsyrien, det nuværende Tell Mardikh ca. 50 km sydvest for Aleppo. Ebla var i midten af 2000-t. f.v.t. hovedstad i et stort kongerige. Fra den tid stammer et paladsarkiv med mere end 17.000 lertavler
Ebla i Syrien. Det kendes fra ca. 2500-2000 f.v.t. og er dermed et af de tidligst overleverede sprog i verden. Eblaitisk er dog kun nødtørftigt kendt, for selv om paladsarkivet i Ebla rummede 17.000 kileskrifttavler, består de allerfleste af
EBLS), en organisation, som han grundlagde i 1980 for at fremme forskning og praksis om erfaringsbaseret læring. EBLS har udviklet mange erfaringsbaserede øvelser og selvevalueringsinstrumenter, herunder den seneste Kolb Learning Style Inventory 4.0 og Kolb Educator Role Profile, en kategorisering
Ebla og Ugarit. Mange af de vigtigste arkæologiske fund befinder sig på Nationalmuseet i Danmark. En assyrisk hær udslettede i 720 f.Kr. Hama, og området lå næsten øde hen, indtil en ny by, Epifaneia, i 200-t. f.Kr. voksede frem
fund er endnu sparsomme, men byen er omtalt i kilder fra fx Mari og Ebla. Byen nævnes i Det Gamle Testamente, her under navnet Karan, bl.a. som stedet, hvor Abraham slog sig ned på sin vej fra Ur til Kanaan.
Ebla i det nordlige Syrien med vidtstrakte handelsforbindelser, indtil byen gik til grunde, muligvis pga. de akkadiske kongers erobringer. Midt i dette årtusinde blev arsenbronzen i stigende grad afløst af egentlig tinbronze, sandsynligvis pga. handel med Afghanistan, idet man i
Ebla (nuværende Syrien) fra ca. 2400 f.v.t. Tidligere blev dette sprog klassificeret som vestsemitisk (kanaanæisk), men ses nu som tæt beslægtet med akkadisk. Vestsemitisk Etiopiske sprog Geez eller klassisk etiopisk, oprindeligt hjemmehørende i det, der i dag er Eritrea og
Ebla indtog gennem sidste halvdel af 3. årtusinde og i begyndelsen af 2. årtusinde f.Kr. en væsentlig rolle i den politiske magtstruktur mellem de mesopotamiske stormagter og de syriske bystater. At dømme efter navne på kongerne har en amoritisk befolkningsgruppe
(Dansk Pattedyratlas)
EBL), og som adskiller sig fra det klassiske rabiesvirus. En storstilet undersøgelse herhjemme viste, at dette virus var vidt udbredt blandt danske sydflagermus (Grauballe et al. 1987). Siden har man fundet EBL hos sydflagermus i de fleste andre europæiske lande