E-dur
E-dur, inden for musik durtoneart med e som grundtone og kryds (♯) for f, c, g og d; paralleltoneart til cis-mol.
E-dur, inden for musik durtoneart med e som grundtone og kryds (♯) for f, c, g og d; paralleltoneart til cis-mol.
E ernavnet på den tredje tone i C-dur-skalaen og grundtone i E-dur og e-mol. I middelalderen navngav man tonerne ud fra tonen A, hvorfor E var den femte tone. Læs mere i Den Store Danske klassisk
dur op. 5, 1826; Rondo C-dur, 1828 (udg. 1855 for to klaverer, op. 73); Introduktion og rondo Es-dur op. 16, 1832 Scherzo nr. 1 h-mol op. 20, 1831-32; nr. 2 b-mol op. 31, 1837; nr. 3 cis-mol op. 39, 1839; nr. 4 E
dur (tværfløjte, violin, cembalo, strygere og continuo) 6 B-dur (2 bratscher, 2 gamber, cello, violone og cembalo) 4 Ouverturer (suiter) for orkester (Nr. 2 h-mol for tværfløjte, strygere og continuo med den berømte slutsats Badinerie) 2 violinkoncerter, a-mol og E
dur, 1889 Symfoni nr. 9 e-mol Fra den nye verden, 1893 Klaverkoncert g-mol, 1876 Violinkoncert a-mol, 1879-80 Cellokoncert h-mol, 1894-95 ouverturer I naturen, 1891, Karneval, 1891, Othello, 1891-92 Serenade for strygere E-dur
E-dur, h-mol, a-mol, 1890). Blandt korværkerne må fremhæves oratoriet Les Béatitudes ("Saligprisningerne" med tekst fra Bjergprædikenen, 1869-79) og de oratorielignende symfoniske værker Rédemption (1871-72, omarb. 1874, Forløsning) og Psyché (1887-88). Mest kendt af César
koncertrepertoiret. Symfoni nr. 1 i g-mol op. 17 blev formodentlig skrevet med henblik på komponistens dannelsesrejse til Tyskland i 1836. Symfoni nr. 2 i E-dur fra slutningen af 1840'erne fik en enkelt opførelse i Musikforeningen i 1849.
(Dansk Biografisk Leksikon)
dur (i form af en syngescene), Koncert nr. 4 i C-dur og Rondeau suisse, alle for obo med orkester, Divertissement for obo med strygekvartet, Sonate for obo med piano, en Ouverture for orkester i E-dur, Symfoni i Esdur
(Dansk Biografisk Leksikon)
E-dur og nr. 3 amol) og nogle klaverstykker, hvoraf han senere sammensatte to til en sonate (nr. 2 B-dur). Fra omtrent samme tid (1798) foreligger Douze Angloises et une Valse, en yndefuld samling danse som er skrevet for
(Dansk Biografisk Leksikon)
E-dur opus 48b som fuldførtes 1848. Det omfangsrige og i ydersatserne stærkt komplicerede værk, der afspejlede den nye tid, stillede for store krav til både dirigent, orkester og publikum ved sin første fremkomst og har heller ikke senere opnået