korn
Dyrkning af korn Ifølge FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) blev der i 2020-2021 på verdensplan høstet ca. 2,7 milliarder ton korn (kerner), hvoraf majs udgjorde 41 procent, hvede 28 procent, ris 19 procent og byg 6 procent
Dyrkning af korn Ifølge FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) blev der i 2020-2021 på verdensplan høstet ca. 2,7 milliarder ton korn (kerner), hvoraf majs udgjorde 41 procent, hvede 28 procent, ris 19 procent og byg 6 procent
dyrkningens fordeling spiller klimaforhold en stor rolle. Bl.a. er vækstperioden i den tempererede zone ret kort, ofte begrænset af både temperatur- og nedbørsforhold. Subtropisk klima udnyttes i reglen ved brug af to afgrødesystemer. Den sommertørre subtropiske, mediterrane type (i Vestasien
dyrkning af æbler menes først påbegyndt i græsk-romersk oldtid, hvor man kendte til de podningsteknikker, der er nødvendige for at opformere værdifulde sorter. Fra Rom førtes senere dyrkningen videre så langt nordpå som til Ejderen, og den romerske naturhistoriker
dyrkning af marker med græs eller kløvergræs inden for rammerne af et sædskifte. Græsmarker forekom ikke i dansk landbrug før hen mod midten af 1700-t., men fik stor udbredelse i løbet af 1800-t. I 1940 var arealet med
dyrkningen rationaliseret, og de moderne landbrugsmaskiner, der bruges under dyrkning af korn og andre salgsafgrøder, bliver også anvendt ved dyrkning af havefrø. Når frøet er høstet og tørret, bliver råvaren leveret til frøfirmaet, som renser urenheder fra og analyserer for
dyrkning af roser. Jordtræthed kan også skyldes, at giftige affaldsstoffer fra rødderne af den pågældende planteart ophobes. I landbruget undgås jordtræthed ved sædskifte, vekseldrift, dvs. dyrkning af forskellige afgrøder, på en given jord fra år til år. I haven er
dyrkningen mere udbredt, navnlig på Øerne, men det var først i 1800-t., at kartoflen blev en almindelig kulturplante i Danmark. Efter et tilbageslag pga. kartoffelsygdomme i 1840'erne vandt dyrkningen især indpas i Jylland. I 1871 var kartoffelarealet nået
dyrkning kom først, da landbruget sidst i 1800-t. begyndte at forøge mælke- og smørproduktionen; derved opstod behov for planter, der kunne give et stort udbytte af grovfoder. Det kan bl.a. bederoer på velafvandet, velkalket og velgødet jord. Ved forædling
Dyrkningen af bakterier og gær i industriel skala i tanke på ca. 80.000 liter er relativt simpel og billig og kan give stort udbytte af proteiner. Derimod er det resursekrævende og ofte dyrt at oprense proteinerne, især til medicinsk anvendelse
dyrkningen for at opnå størst mulig homogenitet. Substratoverfladen holdes på en konstant høj temperatur, for at atomerne kan bevæge sig rundt på substratet og finde den optimale gitterposition. Den epitaksielle dyrkning kan ved elektrondiffraktion følges atomlag for atomlag. De mest