Dyret
Dyret, Sydsamsøs højeste punkt 1 km sydvest for Onsbjerg; 51 m.o.h. Dyret er en velafgrænset enkeltbakke af grus og sand, der rejser sig stejlt, 30 m over omgivelserne. Bakken, som blev fredet i 1919, er offentligt tilgængelig og bevokset med
Dyret, Sydsamsøs højeste punkt 1 km sydvest for Onsbjerg; 51 m.o.h. Dyret er en velafgrænset enkeltbakke af grus og sand, der rejser sig stejlt, 30 m over omgivelserne. Bakken, som blev fredet i 1919, er offentligt tilgængelig og bevokset med
dyr udvikler et nervesystem. Hos de mest primitive dyr er det opbygget som et simpelt netværk uden centre for overordnet styring, men allerede hos fladormene opstår omkring dyrets forende en samling af nerveceller, et ganglion, hvorfra nerveimpulser sendes på langs
dyr, der frister livet i Arktis året igennem, har ikke kun en anden bygning og et andet stofskifte end de dyr, der lever i en tropisk regnskov. De har også en anden adfærd og en anden livscyklus. Fx må dyr
dyrenes naturhistorie" hidrører fra det klassiske Grækenland, hvor Aristoteles i 300-t. f.Kr. sammenfattede datidens viden og mange egne observationer i værkerne Historia animalium (Oversigt over dyrene), De partibus animalium (Om dyrenes dele), De generatione animalium (Om dyrenes forplantning) og
dyr til forsøg hovedsagelig drejet sig om to ting: brug af bioteknologi på dyr, herunder klonede og genetisk modificerede dyr, og offentlig indsigt. Genetisk modificerede dyr udgør en stor og stadig voksende andel af de dyr, som anvendes; i Danmark
Dyr i menneskers varetægt Der lever rigtig mange dyr i menneskers varetægt. I landbruget opdrættes der på verdensplan over 50 milliarder dyr om året. I Danmark alene er tallet på langt over 100 millioner – omkring 18 dyr for hver dansker
dyr (zoologi). Også sondringen mellem studiet af den ydre form (morfologi) og den indre form (anatomi) er gammel. Undersøgelser af, hvordan dyrenes dele fremkommer under fosterudviklingen, og hvordan stængel og blade opstår af frøets kim, hører til embryologien. Et væsentligt
Dyr karakteriseres ofte på, at de spiser andre organismer, levende og døde, eller deres produkter. Dette står i modsætning til planter, som har en anden metode for at skaffe sig næring på. Dyr behøver altså tilførsel af organiske næringsstoffer. Dyr
dyr (planteædere, fytofager), som derefter er føde for carnivore dyr (rovdyr, zoofager). Mange dyr, bl.a. myrer og mennesker, er omnivore og lever af både planter og dyr. De organiske stoffer i døde planter og dyr nedbrydes i naturen og ernærer
dyr, bl.a. med det grønne polypdyr Hydra som et af de kritiske forbindelsesled mellem planter og dyr. Liv i nutidig forstand som noget fælles, der markant adskiller såvel dyr som planter fra den uorganiske, mineralske verden, findes ikke her: Alle