lykke
dyd er visdom. Temperamentet skal hjælpe med at fastholde fornuftens styre på tværs af smerter og nydelser. Dets dyd er modet. Endelig skal det umættelige begær tøjles af de to andre. Begærets dyd er mådehold. En sjæl, hvori disse dyder
dyd er visdom. Temperamentet skal hjælpe med at fastholde fornuftens styre på tværs af smerter og nydelser. Dets dyd er modet. Endelig skal det umættelige begær tøjles af de to andre. Begærets dyd er mådehold. En sjæl, hvori disse dyder
dyder koncentreret om de moralske normer, og i den efterfølgende moralfilosofi spillede dyder ingen større rolle. Fra 1900-tallets sidste tredjedel har især amerikanske moralfilosoffer dog inddraget læren om dyder igen. Billedkunst I kunstneriske fremstillinger er dyderne ofte personificerede. Omkring
dyder, de tre teologale dyder, dvs. tro, håb og kærlighed. Betegnelsen skyldes, dels at de har deres ophav i Gud (græsk theos) og derfor må anses for "indgydt" af ham og ikke "erhvervet" som fx klogskab, dels at de direkte
dyd eller retlinethed kommer til udtryk i de kinesiske tegn, hvor dao bl.a. indeholder en tegning af et vejkryds, de bl.a. en ret linje. Også enkeltvæsener og fænomener havde deres vej og dyd, der ikke kunne fraviges uden ulykkelige konsekvenser
dyder, og håbet er en teologisk dyd, fordi det har Gud som sit yderste objekt og formål. Håbet bestemmes således hos Thomas som den rette midte mellem hovmod, superbia, og åndelig ladhed, acedia (se dødssynd). I den tidlige del af
dyden. Dydsbegrebet Under ordet ’dyd’ forstår stoikerne al den viden og erfaring, man har brug for for at kunne leve rigtigt og godt. Da ting som rigdom og magt både kan bruges godt og forkert, er det ifølge stoikerne ikke
dyd og fornuft, mellem lastefulde handlinger og ufornuftige handlinger. For at være fornuftig krævedes det at en handling også skulle være dydig i religiøs forstand. Mandeville opfatter det i strid med Guds plan for mennesket at mange fornuftige handlinger kaldes
dyd; han giver sit svar, hvorefter Sokrates ironisk og underfundigt påviser, at svaret har konsekvenser, som er inkonsistente, eller som strider mod samtalepartnerens øvrige standpunkter. En tilsyneladende viden er dermed afsløret som skinviden; samtalepartneren mangler selvforståelse, både intellektuelt og moralsk
er kendt fra den såkaldte kærlighedens højsang i Det Nye Testamente (1. Korintherbrev, kap. 13).
dyd, samt kærlighedens oprindelse og distinktionen mellem menneskets kærlighed til Gud og kærligheden til andre skabninger. I Occasional Thoughts in Reference to a Vertuous and Christian Life, 1705 (Lejlighedsvise tanker i forbindelse med et klogt og kristent liv, 1705), diskuterede