Duen
Duen er et stjernebillede på den sydlige himmelhalvkugle, opkaldt efter den due, som Noa i det Gamle Testamente sender ud fra sin ark efter syndfloden. I Danmark kan Duen ses meget lavt på vinterhimlen under stjernebilledet Orion. Læs mere i
Duen er et stjernebillede på den sydlige himmelhalvkugle, opkaldt efter den due, som Noa i det Gamle Testamente sender ud fra sin ark efter syndfloden. I Danmark kan Duen ses meget lavt på vinterhimlen under stjernebilledet Orion. Læs mere i
duen også været kærlighedens symbol, kælenavn til den elskede, den elskovskurrende turteldue. En erotisk-religiøs dobbelthed ses fx i Højsangens henrevne beskrivelse af "duens" skikkelse og stemme. I dansk sammenhæng kædes scenen sammen med døden i Brorsons salmer, sublimt i
duen skal flyve hjem til dueslaget fra stadig større afstande; under USA's hærs signalkorps har duer fx fløjet 3700 km i én flyvning, og flyvninger på 1600 km var almindelige. Foruden avl inden for egen stamme indkrydses med indkøbte
Duen har været kendt siden oldtiden, og anvendt som budbringer allerede da. I flere kulturer var duen hellig. I Danmark er avlen aldrig blevet udviklet kommercielt; opdrættet har mest været drevet af amatørinteresser, og opdrættet sigter hovedsageligt efter fuglens evner
Duens halsbånd). Bogen er samtidig en håndbog i poesi. Senere skrev han om islamisk lov og en meget engageret håndbog om religioner og sekter, hvor han skarpt polemiserer mod kristendom og jødedom. Ibn Tufayl (død 1185) skildrede i en slags
Columba er det latinske navn for stjernebilledet Duen. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder
duen, gråspurven og rotten er de eneste sikre blandt hvirveldyrene. Men i et land uden bjerge kan bygningsmassen i byen udgøre et hjemsted for arter, der ellers ville være sjældne eller helt mangle, såsom klippedue, husrødstjert og mursejler. I villakvartererne
skulpturel Kristusfigur belagt med bladguld, der farer til himmels foran skyer og stjerner i indmurede mosaiksten, flankeret af mosaikrelieffer af tre oldkristne symboler: duen, fisken og bogen. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur Eksterne links Haraldskirken på sogn.dk
duen, som ofte blev brugt i fx helligåndshusenes segl. Helligåndshusene blev oprettet og drevet både af verdslige og gejstlige personer, som udtryk for kristne gode gerninger. Eksempelvis oprettende en kvinde i Aalborg i 1431 et helligåndshus til herberg, husvalelse og
Duens halsbånd, illustreret med egne digte. Han studerede forskellige religioners og sekters centrale idéer foruden arabisk genealogi, sprog, logik og etik; han hævdede en objektiv og begrænset ret, der alene hvilede på Koranen og traditionen (hadith). Ibn Hazm var from