Rhône
druen viognier. Alle de store røde vine, der har gjort Rhône berømt, laves kun på druen syrah; Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage er stjernerne fulgt af Crozes-Hermitage og Saint-Joseph. I syd findes Châteauneuf-du-Pape, hvis magtfulde røde
druen viognier. Alle de store røde vine, der har gjort Rhône berømt, laves kun på druen syrah; Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage er stjernerne fulgt af Crozes-Hermitage og Saint-Joseph. I syd findes Châteauneuf-du-Pape, hvis magtfulde røde
druen pinot noir. Alle de bedste vine sælges under druens navn. De hvide druer: riesling, gewurztraminer, muscat, pinot gris (tokay), sylvaner og pinot blanc kaldes — sammen med pinot noir — for "De syv ædle druer". Edelzwicker (ædel blanding) er den lokale
Druen er mest kendt fra Bordeaux, hvor den er rygraden i Médoc, som regel blandet med cabernet franc og merlot. Den er udbredt i næsten alle vinlande med fine resultater i bl.a. Californien, Australien og Chile. I de nye vinlande
druen pinot noir, suppleret med druen gamay. Vinmarkerne ligger i den klippefyldte øvre Rhônedal. En af de mest kendte - og dyreste - vine herfra er Dôle du Sion, som er meget alkoholrig og kan derfor leve længe. Der er ikke megen
fra distrikt i Rhônedalen. På ca. 125 ha beliggende på en stejl bakke produceres årlig 650.000 flasker vin. 2/3 er aromatiske rødvine på druen syrah. De hvide laves primært på druen marsanne og er fyldige og parfumerede. Se Rhône (vin).
druen plavac og kan nemt have en alkoholprocent på 15 med potentiale til mange års lagring. Ved Split giver samme drue den tykke og søde Prošek, der minder om blomme- eller figensirup. Andre gode rødvine laves på druen babić, mens
druen cabernet franc og bærer bl.a. navnene Chinon, Bourgueil og Saumur-Champigny. Øst for Tours ligger Vouvray og Montlouis, hvis hvidvine af chenin kan svinge fra frisk halvtørre til intenst søde. Sydøst for Orléans giver druen sauvignon de tørre hvidvine
og blå. Vinene kan være tørre eller søde, ofte i stil med vine af druen muscat. Druen er især udbredt i Italien, Spanien og Portugal, hvor den medgår til hvid portvin. Malvasia er også navnet på den sødeste type madeira.
druen müller-thurgau. De bedste vine kommer fra de op til 65% stejle vinbjerge ved Bernkastel. Her trives druen riesling i den skiferholdige jord og giver stålagtige, elegante og sprøde vine med den særlige frugt og syre, som også findes
druen baga samt mousserende vin efter champagnemetoden, vinho espumante, og syd for Lissabon ligger distrikterne Setúbal og Palmela, hvor man på druen muscat laver en af de fornemste søde vine i verden, Moscatel de Setúbal. De fleste af landets 190.000 vinavlere