Drosophila
Drosophila, se bananfluer.
Drosophila, se bananfluer.
Drosophila. Bananfluer er små, 2-4 mm, i reglen gullige eller mørkebrune fluer med røde øjne. Bryst og bagkrop har ofte et mønster af bånd og pletter, og vingerne er klare eller med formørkede partier. Æggene er ofte forsynet med
nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med C. Nüsslein-Volhard og Eric F. Wieschaus for undersøgelser af de molekylære mekanismer bag den tidlige udvikling hos bananfluen Drosophila melanogaster, se også fosterudvikling. Lewis var gæsteprofessor ved Genetisk Institut på Københavns Universitet 1975-76.
Drosophila melanogaster, som har fået en stor betydning som laboratoriedyr ved genetisk forskning. De små, brede, flade og vingeløse bilus (Braula spp.), der er knyttet til honningbier, hører også til bananfluefamilien. Larverne lever af voks og honning i bicellerne, og
Drosophila melanogaster blev der i 1980'erne fundet gener, der virker regulerende på andre gener under fosterudviklingen. Siden er lignende gener beskrevet hos mange andre dyr, bl.a. mennesket. Disse gener indeholder et afsnit, som i modsætning til de fleste andre
Drosophila melanogaster, som resulterer i et stærkt formindsket antal af facetter i de sammensatte øjne i forhold til fluer med den normale udgave af genet. Normale bananfluer har knap 1000 facetter i hvert øje, men ultra-bar-fluer har højst
Drosophila melanogaster blev kortlagt i 2000. Blandt hvirveldyrene er genomerne for zebrafinke, husmus og rotte kortlagt. Det er karakteristisk, at en række private firmaer deltager i genomanalyserne, da resultaterne anses for kommercielt interessante, og for flere vigtige organismer er der
Drosophila melanogaster placeret i white-locus (w) på X-kromosomet, (kaldet 1), 1,5 centimorgan fra den ene ende af kromosomet benævnt position 1-1,5 (se også kobling). Undertiden anvendes begreberne locus og gen i flæng, således at forskellige
Drosophila melanogaster, men siden er der fundet mange lignende eksempler hos et stort antal organismer. Mekanisme Fysisk foregår rekombination mellem gener på samme kromosom ved et brud med efterfølgende sammensplejsning inden for homologe områder af de to involverede kromatider (se
(Dansk Biografisk Leksikon)
Drosophila melanogaster. 1966-67 var han gæsteprofessor i Sao Paulo. 1967 blev han kaldet til et professorat i genetik ved Århus universitet hvor han grundlagde det genetiske institut. F. var medlem af Videnskabernes selskab 1968 og var medlem af Statens