Dramaten
Dramaten er det almindeligt anvendte navn for Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm.
Dramaten er det almindeligt anvendte navn for Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Dramaten, Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm, Sveriges nationalscene. Blev grundlagt i 1788 af Gustav III, som ville skabe et nationalt teater til fremme af svensk dramatik og scenekunst. Det politiske mål var at gøre teatret til et instrument for en
Dramaten, hvor hun samarbejdede med Ingmar Bergman ved flere lejligheder, bl.a. i Mishimas Markisinnan de Sade (1989) og Ett dockhem (1989) af Ibsen. Desuden spillede hun Madame de Tourvel i Christopher Hamptons opsætning af Farliga förbindelser (1988). I 1990'erne
Dramaten i Stockholm (1963-66 som chef), hvor han især vakte opsigt med sine opsætninger af Strindberg, Ibsen og Shakespeare. Bergmans verdensstjerner Hans magiske personinstruktion bidrog til at gøre Max von Sydow, Harriet Andersson, Bibi Andersson og siden Liv Ullmann
Dramaten, hvor der på 6-7 scener samtidig vises et spil og et repertoire af så høj en standard, at også fremmede dramatikere som O'Neill har valgt at lægge deres urpremierer dér. Medvirkende til Dramatens niveau har måske været
Dramaten, hvor han debuterede som instruktør 1930. Fra begyndelsen arbejdede han ud fra sit socialistiske engagement på at virkeliggøre teatervisionen bag folketeateridéen. Han markerede sig med sine tolkninger af Strindberg og Shakespeare, bl.a. i 1940'erne med poetiske opsætninger i
Dramaten 1962-65 og fortrinsvis ansat der. Sammen med Lena Nyman vakte han furore i Vilgot Sjömans to kontroversielle film, Jag är nyfiken - en film i gult (1967, Jeg er nysgerrig) og Jag är nyfigen - en film i blått (1968, Jeg
Dramaten i Stockholm, som teaterchef 1966-75. Hans spillestil var præget af ironisk intelligens og en mild replikføring med pludselige udbrud af farlig vrede. Han arbejdede sammen med Ingmar Bergman på teater, tv og film, fx Yvonne, prinsessen af Burgund
Dramaten i Stockholm, bl.a. i O'Neills Lang dags rejse mod nat (1956, 1988) og Kong Lear (1984). 1963-82 optrådte han veloplagt, ofte vittigt og charmerende på mange andre teatre i bl.a. musicals, fx som professor Higgins i My
Dramaten, hvor hun også i 1948 fik sin instruktørdebut med Jean Genets Stuepigerne. Hendes iscenesættelser af franske dramatikere, fx Jean Anouilh, karakteriseres af intelligente og klart profilerede rollefortolkninger. Hun gæsteiscenesatte i 1969 Georges Feydeaus Loppen i øret på Det Ny