Dnestr
Dnestr udspringer på nordsiden af Karpaterne og løber ud i den store strandsø Dnestr-Liman vest for Odesa. Der er anlagt to store vandkraftværker på floden: I 1954 ved Dubossary i Moldova, hvor vandet også udnyttes til kunstvanding, og i
Dnestr udspringer på nordsiden af Karpaterne og løber ud i den store strandsø Dnestr-Liman vest for Odesa. Der er anlagt to store vandkraftværker på floden: I 1954 ved Dubossary i Moldova, hvor vandet også udnyttes til kunstvanding, og i
Dnestr tilhørte oprindeligt fyrstedømmet Moldavien, indtil Rusland erobrede den østlige del mellem Prut og Dnestr i 1812. Russerne opkaldte den nyerhvervede provins efter den moldaviske prins Basarab 1., og den kom derfor til at hedde Bessarabien. Fyrstendømmet Moldavien mistede ved
Dnestr og grænsen til Ukraine. Området havde i 2018 ca. 469.000 indbyggere, hvoraf russere ansloges at udgøre 34 %, ukrainere 27 % og rumænktalende moldovere 33 %. Området blev, formentlig med russisk støtte, i september 1990, dvs. året før Sovjetunionens opløsning og Moldovas
Dnestr; ca. 45.000 km2. Befolkningen er i den nordlige del hovedsagelig rumænsktalende, russiskortodokse moldavere (ca. 3 millioner), mod syd bor også ukrainere, russere, bulgarere og gagausere (et kristent, tyrkisk folk). Størstedelen af regionen er fladt steppeland med agerbrug og kvægavl
Dnestr (Nistru) i øst. Prut danner vestgrænsen til Rumænien, indtil den løber sammen med Donau. Mod nord og i den centrale del er der lave bjerge. Den naturlige vegetation er steppe og skovsteppe, men over 80 procent er landbrugsjord. De
Dnestr og fik bekræftet besiddelsen af Krim og Kubanområdet, der var blevet annekteret i 1783. Rusland var dermed i besiddelse af hele det frugtbare landbrugsområde mellem Dnestr og Kuban nord for Sortehavet og kunne anlægge flere havnebyer, som fik stor
Dnestr, et gammelt grænseland med kulturelle og økonomiske bånd til både Rumænien, Rusland og Ukraine. 1940-1991 var Den Moldaviske Sovjetrepublik en del af Sovjetunionen bortset fra perioden 1941 til 1944, hvor området var en del af Rumænien. I forbindelse
Dnestr – fulgte befolkningen og myndighederne med bekymring udvikling i Moldova. Transnistrien var fortrinsvist befolket af russisktalende indbyggere (de havde brugt det kyrilliske alfabet siden 1300-tallet), som i højere grad identificerede sig med Sovjetunionen og Rusland end med Moldova og
Dnestr. Med sine 145.800 indbyggere (2016) er den landets tredjestørste by og den næststørste uden for Transnistrien. Bălţi kendes tilbage fra 1400-tallet. Mange af de prominente bygninger, herunder flere af kirkerne, blev dog opført i mellemkrigstiden, hvor Moldova tilhørte
Dnestrs vestbred; 128.400 indb. (2005). Byen var under tyrkisk herredømme 1484-1812, hvorefter den kom under russisk. I perioderne 1918-40 og 1941-44 var den rumænsk, herefter sovjetisk. Efter nederlaget i Slaget ved Poltava flygtede den svenske Karl 12. til