Det Danske Hedeselskab
Det Danske Hedeselskab, se Hedeselskabet.
Det Danske Hedeselskab, se Hedeselskabet.
danske samfund ændrede sig fra et landbrugssamfund til et industrisamfund, aftog behovet for grundforbedringer; især efter Danmarks indtræden i EF i 1973 er landbrugsproduktionen opgivet i mange lavtliggende områder i ådalene. Fondsstatus I 1985 skiftede Hedeselskabet status til en erhvervsdrivende
Danske Hedeselskab i 1866, og fra 1880 har den danske stat støttet læplantning. I 1976 kom den første egentlige læplantningslov. Der kan søges støtte til såvel kollektiv som individuel læplantning. 1866-1966 bestod hovedparten af læhegnene af én række med
Christian Dalgas, 1862-1939, dansk forstmand, søn af E. Dalgas. Han var ansat ved Det Danske Hedeselskab fra 1885 og var direktør 1912-33. Han ydede en betydelig indsats for hedesagen ud fra de retningslinjer, hans far havde udstukket.
Danske Hedeselskab i 1866 med E. Dalgas som administrativ leder. Han ville først kortlægge hederne, derefter etablere engvanding af lavtliggende arealer og endelig plante læbælter. Hedeboerne skulle gøres interesserede i arbejdet, byboerne støtte sagen økonomisk og Hedeselskabet sætte tingene i
Danske Hedeselskab anlæggelsen af plantager ved Tórshavn af forskellige hårdføre træarter, fx røn, dunbirk, arter af gran, bjergfyr og lærk. Da resultatet var lovende, blev lignende plantager senere anlagt ved andre bygder. Langt de fleste lykkedes, selvom træerne vokser langsomt
Dansk Skovforening. Hedeselskabet var stiftet 22 år tidligere og fik en betydningsfuld rolle i skovtilplantningen. I 1904 stiftedes den første forening af små skovejere (se De Danske Skovdyrkerforeninger). Skovloven af 1935 videreførte i det væsentlige 1805-forordningen. Hovedvægten lå stadig
Hedeselskabet har siden stået for en stor del af de danske reguleringsprojekter med støtte fra staten. Det største danske projekt var den afsluttende regulering af den nedre del af Skjern Å, som fandt sted 1962-68. Mange større og mindre
dansk botaniker, professor i systematisk botanik ved Landbohøjskolen 1923-38. Mentz var 1899-1923 ansat ved Hedeselskabet, hvor han under 1. Verdenskrig tilrettelagde selskabets store tørveproduktion. Hans disputats fra 1912, Studier over danske Mosers recente Vegetation, blev grundlæggende for arbejdet
dansk kulturingeniør. Han blev efter landbrugseksamen i 1891 ansat ved Hedeselskabet og hurtigt leder af dets ekspanderende mose- og grundforbedringsarbejde. Efter Enrico Dalgas' død i 1894 syntes han med sin visionære og udadvendte appel selvskreven som dennes efterfølger, men hans