Den Store Franske Encyklopædi
Den Store Franske Encyklopædi, se Encyclopédie.
Den Store Franske Encyklopædi, se Encyclopédie.
Encyklopædiens betydning "Den Store Franske Encyklopædi" grundlagde den moderne tanke, at alle mennesker – uanset deres plads i samfundet og deres profession – vil blive lykkeligere jo mere kundskabsrige de er, fordi de gennem kundskaber bliver i stand til at påvirke deres
Læs i mere Den Store Danske Den Store Franske Encyklopædi Oplysningstiden materialisme ateisme æstetik Litteratur Fowler, James E. ed. (2011), New Essays on Diderot, New York: Cambridge University Press Nedergaard, Leif (1994 [1953]), Diderot – Encyklopædiens redaktør, København: C.A. Reitzels Forlag
store franske encyklopædi, Encyclopédie. I det rationalistiske gennembrud i 1600-t. var imaginationen stadig centralt placeret. Descartes tog den i betragtning som evnen til billedskabende anskuelse af rene intellektuelle indsigter, fx geometriske figurer. Men som han viser i Meditationes (VI
fransk statsborgerskab. Han var en del af den intellektuelle kreds omkring Den Store Franske Encyklopædi, som talte de centrale franske oplysningstænkere. D'Holbach var materialist og ateist: han mente ikke, at der fandtes en åndelig verden, kun en materiel, styret
En encyklopædist er en forfatter af en encyklopædi. Ordet bruges især om forfatterne til den store franske encyklopædi i 1700-tallet. Læs mere i Den Store Danske encyklopædi
fransk for interesserede lægfolk. Den store franske Encyklopædi og Voltaires opslagsværker Voltaire bidrog med 45 artikler til den store franske Encyclopédie udgivet i perioden 1751-1772. Han støttede projektet men var skeptisk over for, om værket kunne få stor oplysende
store franske encyklopædi (1751-72) kan ses som én stor lovprisning af det menneskelige arbejde, håndværket, videnskaben og teknikken. Mennesket er ved at gøre sig fri af naturtvangen. Arbejdet forherliges som civilisationens pulsslag og som den drivkraft, der udvikler såvel
Store Franske Encyklopædi. Cyclopedia består af alfabetisk ordnede længere eller meget korte artikler, mange alene ordforklaringer, mange dybtgående leksikale redegørelser med vægt på de pågældende emners historie. Håndværksfag har plads blandt lærde emner, med detaljer om, hvordan selv hverdagens almindeligste
store franske encyklopædi af på forskellige måder. Han omtalte den ofte i Correspondance littéraire og skabte hermed opmærksomhed om projektet hos læserne, han omtalte specifikke artikler og fremhævede Diderots indsats som redaktør. I den periode, hvor Encyklopædien løb ind i