Den Kellerske Åndssvageanstalt
var et forsorgscenter for udviklingshæmmede i Brejning ved Vejle Fjord, oprettet i 1865 af Johan Keller. Institutionen er senere ombygget og har fået nye funktioner, se Kellers Park.
var et forsorgscenter for udviklingshæmmede i Brejning ved Vejle Fjord, oprettet i 1865 af Johan Keller. Institutionen er senere ombygget og har fået nye funktioner, se Kellers Park.
Kellerske Åndssvageanstalt. I 1865 oprettede han også Karens Minde for udviklingshæmmede piger og i 1880 Arbejdshjemmet for døvstumme piger. Johan Keller døde under sit arbejde med at realisere planerne for en landbrugskoloni for voksne udviklingshæmmede. Hans bror Emil Keller overtog
Bakkehus, Ebberødgård med flere til at udgøre De Sjællandske Åndssvageanstalter, fra 1929 Østifternes Åndssvageanstalter. I 1959 kom institutionerne under Statens Åndssvageforsorg. Gamle Bakkehus ophørte som skolehjem 1969/1970. Læs mere i Den Store Danske Børne- og ungdomsforsorg Åndssvageforsorgen Den Kellerske Åndssvageanstalt
Kellerske Åndssvageanstalt, og indtil 1961 var asociale og udviklingshæmmede mænd indespærret på øen. Indbyggerne var beskæftiget ved landbrug, værksteder, skovbrug og mejeri. Bygningerne anvendes i dag til lejrskole og undervisning og har 275 sengepladser. Livø er kendt for den årlige
åndssvageanstalten Gamle Bakkehus i 1855 på initiativ af lægen Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855). Ifølge en opgørelse i 1847 var der i Danmark i alt 1995 åndssvage. Hübertz beskrev i 1841, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under. Han fandt på det tidspunkt 133 "indplankede" mennesker, dvs. mennesker, som var
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning, hvor hun 1958 blev ansat som den første kvindelige administrerende overlæge på stedet. Understøttet af den nye lov for åndssvageforsorgen, som blev vedtaget året efter, begyndte hun et moderniseringsarbejde på institutionen, der havde 1.700 klienter. Først
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kellerske åndssvageanstalt. Vanskeligheden ved at få unge døvstumme piger beskæftiget i erhvervslivet fik K. til 1865 at oprette et asyl, Karens Minde, for dybt åndssvage. 1867 blev asylet selvstændigt. 1879 tog K. initiativet til at oprette Arbejdshjemmet for døvstumme piger
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kellerske Åndssvageanstalt, hvor hun var ansat indtil 1907. I 1911 tog hun lærereksamen fra N. Zahles Seminarium. 1911-13 var hun lærer ved Ålborg Højere Pigeskole, 1914-30 ved værneskolen på Øresundsvej, en af Københavns kommunes specialskoler. Sideløbende hermed tog
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kellerske Åndssvageanstalt, der antog dannede unge kvinder til undervisning for en beskeden løn. I disse år arbejdede hun under Christian Keller, der udviklede en ny skabende måde at undervise og institutionalisere åndssvage eller handicappede børn på. Han ville gøre anstalten
(Dansk Biografisk Leksikon)
åndssvageanstalten i Brejning. Foruden, fra 1919, at redigere Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet i Norden skrev han en række noveller og skitser, alle med samfundets stedbørn som emne. 1915 udgav han festskriftet Den Kellerske Aandssvageanstalt 1865–1915. R. 1925. – (C.K.) Tit