De Sønderjyske Landsdele
De Sønderjyske Landsdele, officiel betegnelse for Nordslesvig, dvs. den del af Sønderjylland, som ved Genforeningen i 1920 tilfaldt Danmark; se Slesvig-Holsten og Sønderjylland.
De Sønderjyske Landsdele, officiel betegnelse for Nordslesvig, dvs. den del af Sønderjylland, som ved Genforeningen i 1920 tilfaldt Danmark; se Slesvig-Holsten og Sønderjylland.
Sønderjyske Landsdele Har moderen bopæl i De Sønderjyske Landsdele, skal fødslen anmeldes til personregisterføreren i den kommune, hvor moderen bor. Dette skyldes, at man efter Sønderjyllands genforening med det øvrige Danmark i 1920 undlod at ophæve de tysk indførte civile
Sønderjyske Landsdele. Det blev dog snart almindeligt at bruge navnet Sønderjylland om den danske del og Sydslesvig om den tyske; i 1970 døbtes det nye storamt således Sønderjyllands Amt (nedlagt 2007, se Region Syddanmark). Denne navnebrug udtrykker områdets fulde integration
Sønderjyske Landsdele, svarende til den tidligere Sønderjyllands Amtskommune. Den Jyske Halvø (23.873 km2) udgør landet syd for Limfjorden; Den Nørrejyske Ø (4686 km2) omfatter Thy, Hanherred og Vendsyssel. De tilliggende øer – som medregnes til Jylland – udgør tilsammen ca. 1200 km2
sønderjyske landsdele, virkede i årene 1920-27. Med Retsplejeloven ophørte betegnelserne byting, herredsting og birketing. I retskredsene uden for København blev domstolene herefter benævnt underretter, fra 1972 byretter. I København blev Københavns byret den stedlige underret. Til behandling af sø
Sønderjyske Landsdele. Samtidig oprettedes provstiudvalg, og en bispevalglov demokratiserede bispevalget. I 1947 fik kvinder gennem en ny adgangslov ret til at søge præsteembeder på linje med mænd. Den første kvindelige teolog havde aflagt kandidateksamen i 1916, og i 1948 ordineredes
sønderjyske landsdele anmeldes fødsel og død til folkeregisteret (personregisterføreren); i resten af Danmark sker disse anmeldelser til den, der fører folkekirkens elektroniske kirkebog, Den Ny Kirkebog, i hhv. det sogn, hvor moderen bor, og sognet, hvor afdøde havde hjemme. Se
sønderjyske landsdeles genforening med Danmark 9. juli 1920. Som en del af Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig blev aftalen om en overdragelse af landsdelene til Danmark underskrevet i Paris 5. juli 1920 med virkning fra 15. juni samme år. Kravet om
sønderjyske landsdele i Aabenraa blev Hvidtfeldt grebet af dyb interesse for grænselandets historie, der siden udmøntedes i en række publikationer. Også som rigsarkivar var han aktiv som forsker med bl.a. lokalhistorie og besættelsestiden som interesseområder. Som arkivchef var Hvidtfeldt i
sønderjyske blad Hejmdal, hvis udgiver, H.P. Hanssen, var hans svigerfar. Han var landråd for Aabenraa Kreds i 1920 i tiden omkring genforeningsafstemningen og derefter amtmand for Aabenraa Amt 1920-32 og Aabenraa-Sønderborg Amt 1932-54 og 1935-44 tillige politiadjudant for de sønderjyske landsdele