Pathanmissionen
danske missionær Jens Christensen (1899-1967) som den første biskop. En konflikt førte i 1962 til, at den danske organisation blev splittet i to: En del fortsatte som Den Danske Pathanmission, som i 1975 blev en del af Det Danske
danske missionær Jens Christensen (1899-1967) som den første biskop. En konflikt førte i 1962 til, at den danske organisation blev splittet i to: En del fortsatte som Den Danske Pathanmission, som i 1975 blev en del af Det Danske
dansk missionsorganisation i Peshawar, der blev grundlagt i 1903 i det nuværende Pakistan. Den skiftede navn til Den Danske Pathanmission i 1937. Navnet skyldtes, at man i de første år drev en mobil mission blandt pashtunerne (dengang kaldet pathanerne) med
dansk lægemissionær, der efter endt lægeuddannelse i 1896 blev udsendt af den engelske kirkes missionsselskab til Bangalore (nu Bengaluru) i Sydindien. I 1898 blev hun sendt til Peshawar, hvor hun støttet af Dansk Missionsselskab og frivillige bidrag grundlagde Teltmissionen (senere Pathanmissionen
Dansk Missionsblad blev grundlagt i 1834 og udkom indtil nedlæggelsen. Den generelle tilbagegang for ydre mission efter anden verdenskrig viste sig bl.a. ved, at en række tidligere selvstændige missionsorganisationer gik ind i DMS, det gjaldt i 1946 Dansk Kirkemission i Arabien, i 1975. Østerlandsmissionen og Pathanmissionen
(Dansk Biografisk Leksikon)
dansk udvandrerfamilie afsluttede sin teologiske uddannelse i New York 1921 og sendtes 1922 af et amerikansk missionsselskab til Indien, nordvest-grænseprovinsen. Her blev han gift med en dansk missionær, sygeplejerske Margrethe Rasmussen der 1920 var blevet udsendt af den såkaldte Teltmission, senere kendt under navnet Dansk Pathanmission
(Dansk Biografisk Leksikon)
dansk (Efterfølgelse, 1957, Fællesskab, 1958). Spørgsmålet om en missionærgerning var fortsat levende for ham. Derfor meldte han sig 1958 til tjeneste i Dansk Pathanmission der arbejdede i Mardan og Peshawar i den nordvestlige grænseprovins i Pakistan. En medvirkende årsag til
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dansk Pathanmission 1947–62, i 1955–62 dens næstformand. I 1969–72 var han medlem af Nordisk Perikopekommission – et udtryk for hans optagethed af gudstjenestens indretning. Et betydningsfuldt resultat af hans teologiske studier i udlandet forelå allerede med afhandlingen Der
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dansk Pathanmission) i Mardan, nordvestgrænseprovinsen i Indien (nu Pakistan). Hun genoptog her det arbejde som var afbrudt ved læge Marie Holsts død 1917 og ledede missionens hospital med stor dygtighed. En særlig indsats gjorde hun mod den udbredte medfødte syfilis
(Dansk Biografisk Leksikon)
danske Pathanmission 1916–40. Stærkt nationalt engageret ønskede han 1920 Flensborg hjem eller Flensborg internationaliseret og indtrådte under påskekrisen i Otto Liebes ministerium 30.3.-4.4. som kirkeminister. Familie Forældre: avisbestyrer Hans Philipp H. (1835–1923) og Antje Arp (1830–1910). Gift