I. Levin
danske Sprogs Grammatik (1844) med lydlæren og en lille del af formlæren blev aldrig fortsat. Hans usædvanlige indsigt i sin tids danske rigssprog træder frem i Til Kritiken af det Synonyme i Dansk (1860) og i ca. 150.000 efterladte sedler
danske Sprogs Grammatik (1844) med lydlæren og en lille del af formlæren blev aldrig fortsat. Hans usædvanlige indsigt i sin tids danske rigssprog træder frem i Til Kritiken af det Synonyme i Dansk (1860) og i ca. 150.000 efterladte sedler
Lydlære er en efterhånden let forældet dansk betegnelse for fonetik.
Lydlære Selkup har 25 vokaler, hvor der skelnes mellem lange og korte varianter. Der er 16 konsonanter, heriblandt den uvulære klusil q, som bl.a. også kendes fra grønlandsk. Ligesom i de fleste andre uralske sprog skelnes der i selkup ikke mellem stemte og ustemte konsonanter. Til gengæld skelnes der mellem
Lingvistik er videnskaben om menneskesprog. Egenskaber ved sprog har været på den videnskabelige dagsorden lige fra den klassiske oldtid, men lingvistik opstod først som selvstændig videnskab, med det formål at beskrive egenskaber ved menneskesprog som et emne i sig selv
lydlære og grammatik særdeles værdifuldt for den sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskab. Nyere forskning har påvist, at også sproget i de ældste oldpreussiske tekster reflekterer såvel tryk- som accentforhold, og et urbaltisk system kan derfor nu rekonstrueres på grundlag af både vest- og østbaltisk materiale. De baltiske sprogs nære sproghistoriske slægtskab med
lydlære (laryngalteorien) og bøjningssystemer. Kilder Størst tekstmateriale har man vedrørende hittitisk. Kileskrifttavler fra ca. 1700-tallet-1200-tallet f.v.t. udgør det faste holdepunkt for alle sproghistoriske undersøgelser af anatoliske sprog. Fra andet årtusinde f.v.t. kendes endvidere luvisk (to forskellige dialekter) og palaisk. De få, korte tekster på luvisk og palaisk
er et sprog, der blev talt i oldtidens Mellemitalien i det område, der af romerne kaldtes Ētrūria (Etrurien), og som var beboet af etruskerne. Sproget, der uddøde i takt med romaniseringen, tilhørte en lille og isoleret sprogfamilie af ukendt oprindelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dansk Lydlære og Dansk Kjønslære, 1844, to monografier der egentlig er tænkt som kapitler i en Haandbog i det danske Sprogs Grammatik, nærmest bestemt til Selvstudium, men det eneste der udkom af denne håndbog. Ved siden af nogle uheldige sammenstillinger
(Dansk Biografisk Leksikon)
dansk og fulgte sproglige forelæsninger hos Fausbøll og Vilh. Thomsen. Sammen med ungdomsvennen Dines Andersen udgav han Dansk Lydlære, 1888 ligesom de sammen dyrkede studiet af dialekter og folklore. Som student og ung kandidat underviste han ved skoler og kursus
(Dansk Biografisk Leksikon)
danske sprog der blev hans hovedstudium. I nogle år arbejdede han på Videnskabernes Selskabs danske ordbog og blev 1883 docent i dansk sprog ved universitetet. Hans omhyggeligt udarbejdede diktatforelæsninger over de gamle love og dansk lydlære mindedes længe, men efter