Danmarks Radio
Danmarks Radio var i perioden 1959-1996 navnet for DR.
Danmarks Radio var i perioden 1959-1996 navnet for DR.
(Trap Danmark)
titler og navne, som seerne lærte at kende på Danmarks Radios (DR) tv-kanal fra 1973 og i årene derefter. De kom alle fra Provinsafdelingen, der efter politisk pres fra jyske og fynske medlemmer af Folketinget og Radiorådet blev oprettet
Danmarks Radios orkestre og kor, omfatter DR Big Band, DR Radiopigekoret og de øvrige børnekor, DR UngdomsEnsemblet, DR Vokalensemblet, DR Radiokoret, DR RadioUnderholdningsOrkestret og DR Radiosymfoniorkestret.
Danmarks Radios Båndværkstedet, hvor interesserede kunne få hjælp til selv at lave radioprogrammer. Med en ny radiolov i 1983 gav Danmark enhver borger ret til selv at søge sendetilladelse til lokal radio. Antallet af radiostationer i Danmark voksede i løbet
Danmarks Radios programmer havde en politisk slagside. Kritikken gjaldt især radioudsendelserne fra Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling B&U og Båndværkstedet, hvor Erhard Jacobsen mente, at venstreorienterede medarbejdere misbrugte deres adgang til mikrofonen til at plædere for deres egne
Danmarks Commercielle Radio, forkortet DCR, privat radiostation, der i 1961 blev etableret af en gruppe af tidligere medarbejdere fra Radio Mercur. DCR sendte fra 15.9.1961 ligesom Radio Mercur reklamefinansierede FM-udsendelser fra et skib i internationalt farvand i Øresund til
Danmarks Radio sin deltagelse fra 1967 og fremefter, fordi man mente, at udsendelsernes kvalitet var for ringe og fordi de repræsenterede et gennemkommercialiseret musikmarked. Da Danmarks Radio tog udsendelserne op igen i 1978, kom både komponister og solister fra en
var i 1992-2001 navn på DR Big Bandet. Læs mere i Den Store Danske Radioens Big Band
Danmarks Radio. I forvejen havde Danmarks Radio forsøgt at tage brodden af denne kritik gennem opbygning af et net af regionalradioer inden for Danmarks Radio. Fælles for regional-tv og regionalradio er, at stationerne ikke blot producerer regionalprogrammer til regionerne
Danmarks Radio. Virksomheden blev en særlig del af uddannelses- og kulturpolitikken, og programmerne skulle være af "alsidig, kulturel og oplysende art" (såkaldt public service). Finansieringen skete gennem en brugerafgift (licensen), som sikrede, at det kun var radioens brugere, der betalte