Daniels bog
Daniels Bog er et skrift i Det Gamle Testamente; i den danske Bibel står det som den sidste af de fire store profetbøger. Daniel, der er skriftets hovedfigur, bliver som andre jøder bortført til Babylon ca. 600 f.Kr. Takket være
Daniels Bog er et skrift i Det Gamle Testamente; i den danske Bibel står det som den sidste af de fire store profetbøger. Daniel, der er skriftets hovedfigur, bliver som andre jøder bortført til Babylon ca. 600 f.Kr. Takket være
bog Nehemias' bog Esters bog Jobs bog Salmernes bog Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog Højsangen Esajas' Bog Jeremias' Bog Klagesangene Ezekiels Bog Daniels Bog Hoseas' Bog Joels Bog Amos' Bog Obadias' Bog Jonas' Bog Mikas Bog Nahums Bog Habakkuks Bog Sefanias
Daniels Bog fra 100-tallet f.Kr. optræder Daniel som jødisk vismand og åbenbaringsmodtager ved de babyloniske og persiske kongers hof i tiden under jødernes babyloniske eksil (ca. 600-540 f.Kr.). Daniel er en sagnskikkelse, som måske skal sættes i forbindelse
Daniels Bog og Ezras Bog) samt for andre varianter af jødisk aramæisk. Baggrunden for denne betegnelse er Daniels Bog 2,4, hvor de aramæisktalende babylonske "stjernetydere", som de kaldes i den autoriserede danske oversættelse, egentlig omtales som "kaldæerne". Læs mere
Bog 4,8-6,18 og 7,12-26 er på aramæisk, og det samme er Daniels Bog 2,4-7,28 samt et enkelt vers i Jeremias’ Bog (10,11). Desuden er der en mængde aramæiske låneord og anden
Daniels Bog i Det Gamle Testamente et kodeord for det Zeusalter, som den syriske kong Antiochos 4. i 168 f.Kr. lod opstille i Jerusalems tempel som led i sit forsøg på at afskaffe jødedommen (se Daniels Bog, 9,27; 11,31; 12,11; jf
Tiglat-Pileser 3.) og omkring 639 f.Kr. (under Assurbanipal). I GT omtales de fx i Esters Bog, Daniels Bog 5,28 og Nehemias' Bog 12,22. Perserne blev indgående beskrevet i 400-t. f.Kr. af Herodot. Se også Iran (historie).
Bog og Daniels Bog er historisk troværdige. I to andre bøger gælder det den historiske troværdighed for Det Nye Testamentes beretninger bag de to store højtider jul og påske: Juleevangeliet – digt eller åbenbaring? (1977, ny udgave 2008) og Opstandelsen og
Bog, 14,12-15; Daniels Bog, 8,9-14). I en fjernere baggrund står kampmotivet fra det gamle kultdrama, hvor den onde drage besejres. I oldkirken udvikledes en lære om Antikrist som en personifikation af modstanden mod Gud, Kristus og
Daniels Bog i Det Gamle Testamente. Historien foregår i Babylon og er nok blevet til i den østlige jødedom i 400-tallet f.Kr. Den egentlige hovedperson er Daniel, som i sin visdom redder den smukke og efterstræbte Susanna fra stening