Dackefejden
Dackefejden, svensk bondeoprør 1542-43, opkaldt efter lederen, bonden Nils Dacke.
Dackefejden, svensk bondeoprør 1542-43, opkaldt efter lederen, bonden Nils Dacke.
Dackefejde. Sverige opgav kravet om Gotland, og stridsspørgsmål skulle i fremtiden afgøres med voldgift. Det politiske forlig gav den danske regering større udenrigspolitisk spillerum. Freden i Brömsebro 13.8.1645 sluttedes efter langvarige forhandlinger mellem Danmark og Sverige. Den blev indgået, efter
Dackefejden (1542-43). Under indtryk af oprøret blev den mere radikale reformkurs opgivet. De to sidste årtier af Gustavs regering blev præget af målbevidste bestræbelser på at styrke Sveriges sikkerhedspolitiske position gennem opbygning af en stærk krigsmagt, herunder en ny
Dackefejden). I 1555 blev Bagge admiral, og under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) førte han Sveriges flåde mod Danmark og Lübeck. I 1563 besejrede han en dansk flåde ved Bornholm, men kom efter et slag ved Öland i 1564 i
Dackefejden, den største bondeopstand i Nordens historie. I sommeren 1542 tog Dacke og hans tilhængere magten i Småland og dele af Östergötland, hvor de dræbte adelsmænd og fogeder. To gange i 1542 blev der sendt kongelige hære mod Dacke, men
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dackefejden). To år senere bistod han med 500 ryttere de evangeliske fyrster Philip af Hessen og Moritz af Sachsen mod den katolske hertug Henrik af Braunschweig. Kun 35 år gammel blev han 1552 optaget i rigsrådet og kom her til
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dackefejden, men kom intet til at udrette. Han førte som admiral flåden der 1548 bragte hertug Frederik til Norge. Foruden Helsingborg len beholdt S. indtil 1545 Bratsberg len. Hans afgift af Helsingborg len var moderat. Men skønt disse to len
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dackefejden og 1546, som rigsråd, i forhandlingerne i Varberg. Sammen med Peder førte han s.å. overbefalingen i Skåne. 1547–48 var han forlenet med det nybyggede Landskrona med tilhørende fem herreder; allerede året efter blev lenet dog lagt under
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dackefejden 1542-43, i en vanskelig stilling idet de slagne oprørere søgte ly hos venner og frænder på den blekingske side af grænsen og derfra jævnlig foruroligede de svenske fogeder i Småland. Gustav Vasa havde særlig mistanke til P. og