D.G. Monrad
D.G. Monrad var en dansk politiker og teolog. Han var konseilspræsident (statsminister) i 1863-1864. D.G. Monrad blev cand.theol. i 1836 og magister i semitisk filologi i 1838. Ved Frederik 6.s død i 1839 trådte han ind i politik
D.G. Monrad var en dansk politiker og teolog. Han var konseilspræsident (statsminister) i 1863-1864. D.G. Monrad blev cand.theol. i 1836 og magister i semitisk filologi i 1838. Ved Frederik 6.s død i 1839 trådte han ind i politik
(Dansk Biografisk Leksikon)
D.G. Monrad, Ditlev Gothardt Monrad, 24.11.1811-28.3.1887, konseilspræsident, biskop. Både i Monrads fædrene og mødrene slægt var der præster og jurister. D.G. Zwergius var hans mors morfar. Gammel embedsmandstradition og kirkelig patos var gennem slægtled nedfældet i hans psyke og
D.G. Monrad i spidsen for de nationalliberale. Hall var en udpræget forhandlingspolitiker og afholdt også af sine politiske modstandere. Fra 1854 var han kultusminister, indtil han i 1857 blev konseilspræsident og året efter tillige udenrigsminister. Hall var tilhænger af tætte
D.G. Monrads store jernbaneordning i 1860. Stærkt engageret i det slesvigske spørgsmål bidrog Krieger som ordfører ved Novemberforfatningens vedtagelse i 1863 til den udfordrende politik over for de tyske magter, som udløste krigen i 1864. Dette år var han en
søbefæstning. Under Den Anden Slesvigske Krig i 1864 havde han vanskeligt ved at hævde sig over for konseilspræsident D.G. Monrad og gav ikke de kommanderende generaler, de Meza og senere Gerlach, den nødvendige handlefrihed vedrørende stillingerne ved Dannevirke og Dybbøl.
D.G. Monrad som den centrale skikkelse. Gruppen havde et stærkt akademisk islæt, men var ret uensartet. Til højre herfor stod en mindre gruppe af ældre embedsmænd og godsejere, som var modstandere af Grundloven. Fra omkring midten af 1800-tallet liberaliseredes
D.G. Monrad (nationalliberale) 1864-65 C.A. Bluhme (konservative) 1865-70 C.E. Frijs (konservative) 1870-74 Ludvig Holstein-Holsteinborg (konservative og nationalliberale) 1874-75 C.A. Fonnesbech (konservative og nationalliberale) 1875-94 J.B.S. Estrup (Højre) 1894-97 Tage Reedtz-Thott (Højre) 1897-1900 Hugo
D.G. Monrad. Disse kurser videreuddannede særlig dygtige seminarister og almueskolelærere til ansættelse i købstadsskolerne; hermed var grunden lagt for danske læreres tradition for videreuddannelse. Videreuddannelseskurser var Danmarks Lærerhøjskoles hovedvirksomhed, men siden 1963 kunne den også tildele akademiske grader. Institutionen blev
D.G. Monrad skrev det første udkast til den grundlov, der siden sammen med Valgloven blev vedtaget af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne meget liberale grundlov af 1849, Junigrundloven, var præget af den frihedsvækkelse, "ånden fra '48", der fulgte på det nationale
D.G. Monrad, som i skuffelse over nederlaget i 1864 var udvandret til New Zealand. En stor del af byens mænd faldt som frivillige i kamp mod tyskerne i 1. Verdenskrig. Siden 1920'erne har der ikke været dansk indvandring til