Cotentin
Cotentin, en ca. 60 km lang og 40 km bred halvø i Normandiet i Nordvestfrankrig, der strækker sig ud i Den Engelske Kanal. Området er en del af Det Armorikanske Massiv og afgrænses i vest overvejende af en stejl klippekyst
Cotentin, en ca. 60 km lang og 40 km bred halvø i Normandiet i Nordvestfrankrig, der strækker sig ud i Den Engelske Kanal. Området er en del af Det Armorikanske Massiv og afgrænses i vest overvejende af en stejl klippekyst
Cotentin; ca. 37.000 indb. (2013). I 2016 indgik byen i kommunen Cherbourg-en-Cotentin, der har ca. 81.000 indb. Byens dybe, naturbeskyttede havn er en vigtig flådebase og fiskerihavn. Færgeforbindelser til Storbritannien og Irland har afløst den tidligere transatlantiske skibstrafik
Cotentin til lavlandet omkring Seinens munding; ca. 30.000 km2. 2016 blev Normandie ved en regionssammenlægning navnet på en administrativ region med ca. 3,3 mio. indb. Med hensyn til den geografiske beskrivelse af området, se Basse-Normandie og Haute-Normandie
Cotentin. Regionen strakte sig mod nord næsten til Seinens udløb, mod syd omfattede den desuden det meste af de bakkede områder Collines de Normandie og Collines du Perche, der kun få steder når over 350 m. Terrænet er gennemgående lavt
Cotentin samt Vendée syd for Loire. Mod øst overlejres massivet af Pariserbassinet. Højdedragene, hvor Les Avaloirs (417 m) udgør det højeste punkt, er nederoderede rester af en bjergkæde kaldet den hercyniske foldekæde, der strækker sig fra Centralmassivet i SØ til
Cotentin 25 km vest for Cherbourg ved Den Engelske Kanal. Værket åbnede i 1966, og de over 6000 ansatte betjener foruden det store franske atomenergiprogram med 58 reaktorer også Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz og Japan. Kapaciteten er 1700 t brugt
Cotentin og flere andre områder; han tilpassede sig i høj grad frankisk skik og brug og genoplivede mønten i Rouen. Han optræder formentlig som hertug af Bretagne på en mønt fundet på Mont-Saint-Michel. Vilhelm Langsværd blev snigmyrdet af
(Dansk Biografisk Leksikon)
Cotentin og Avranches, føjet til 933, men da var det R.s søn, Vilhelm Langsværd der var modtageren, velsagtens fordi R. da var død. Et klagedigt over Vilhelm antyder et uvenskab mellem far og søn i de sidste år, bl.a. på