Claus Harms
Claus Harms, 1778-1855, tysk præst, fra 1816 ansat i Kiel. Som konfessionel lutheraner udgav han i 1817 Luthers 95 teser sammen med 95 nye, der var forfattet af ham selv. Sigtet var at angribe rationalismen og Den Preussiske Union
Claus Harms, 1778-1855, tysk præst, fra 1816 ansat i Kiel. Som konfessionel lutheraner udgav han i 1817 Luthers 95 teser sammen med 95 nye, der var forfattet af ham selv. Sigtet var at angribe rationalismen og Den Preussiske Union
harmedes over hans demonstrative tyskhed og brug af udenlandske hjælpere. Da han derpå dikterede besparelser på hærens budget, blev han natten mellem 16. og 17. januar 1772 styrtet ved en paladsrevolution under ledelse af enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik. Sammen med sin nærmeste medarbejder, Enevold Brandt, blev J.F. Struensee
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms udsendte sine lutherske "teser" fik ham til at tænke på præstegerningen. 1822 blev han cand. teol. og lærer ved v. Westens institut hvor han havde H. L. Martensen, J. H. Paulli og P. Faber blandt sine disciple. Ifølge
(Trap Danmark)
Claus Harms prædikensamling, men den midtpunktsskabende Freunds melankoli gjorde sig også gældende. Kunstnerisk kan ændringen aflæses i de store portrætter, K. udførte af venner og familiemedlemmer, ikke mindst af Freund. Koloritten er knap og mørkladen mod det øde, ligesom umiddelbarheden
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms udgåede vækkelse fik hurtigt fuld kirke med stor altergang. Allerede 1845 kaldte hertugen af Augustenborg ham til Notmark på Als; 1846 blev han præst i Felsted sydøst for Åbenrå. De politiske begivenheder kom nu til at bestemme hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms' art. Han udgav 1833–50 sammen med bl.a. F. C. F. Callisen Religionsblatt, til hvilket han navnlig leverede mange religiøse poesier; endvidere udgav han Gedichte, 1820, Feierklänge, 1823 og Geistliches Saitenspiel, 1842, tilegnet Caroline Amalie; af hans talrige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms som han anså for sin åndelige far; i Berlin blev han stærkt grebet af den pietistiske professor F. A. G. Tholuck. 1826 blev han andenpræst i Tellingstedt, 1830 archidiaconus i Tønder og 1837 førstepræst i Åbenrå og provst
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms' skrifter et religiøst gennembrud; Harms' "teser" (1817) virkede på ham som "lynglimt", og han tilegnede sig helt en ortodoks kristendom. Som prædikant havde han i Ålborg haft stort tilløb, og det fortsatte i endnu højere grad da han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms" retning han fik betydning, bl.a. som medstifter og medudgiver af Religionsblatt (fra 1832). I Kiel havde han fået indpas i udpræget slesvigholstenske kredse; især fik han forbindelse med augustenborgerne for hvem den nidkære og veltalende præst blev et
(Dansk Biografisk Leksikon)
Claus Harms og den friere teologi hos professor K. Twesten; da denne forflyttedes til Berlin drog B. med. 1839–43 var han privatdocent i Kiel og udgav bl.a. en kommentar til Mosebøgerne (1843–44) og Liturgie und Predigt hvori han