Chrysostomos
Chrysostomos, (gr. 'gyldenmund'), det tilnavn, som man senest fra 500-t. gav patriarken Johannes af Konstantinopel, ca. 350-407, der var kendt som en fremragende prædikant; se Johannes Chrysostomos.
Chrysostomos, (gr. 'gyldenmund'), det tilnavn, som man senest fra 500-t. gav patriarken Johannes af Konstantinopel, ca. 350-407, der var kendt som en fremragende prædikant; se Johannes Chrysostomos.
trossamfunds kirkeår, tilskrives ifølge traditionen Johannes Chrysostomos; i sin nuværende form er den dog et resultat af senere redaktioner og tilføjelser. Chrysostomos-liturgien svarer i sin opbygning til Basilios-liturgien, men er kortere. Læs mere i Den Store Danske liturgi
Chrysostomos, ca. 350-407, græsk teolog, en af den ortodokse kirkes tre kirkelærere. Hans græske tilnavn Chrysostomos 'Gyldenmund' blev tillagt ham i 500-t., fordi han havde ry som en letfattelig og blændende prædikant. Hans forfatterskab er det mest omfattende
Dion fra Prusa var en græsk taler. De ca. 80 bevarede taler har et meget varieret indhold, men er oftest moralprædikener. Han er repræsentant for kynikernes populærfilosofi. Læs mere i Den Store Danske retorik kynikerne Grækenland i oldtiden – filosofi
Chrysostomos' skrift mod spil og teater Contra ludos et teatra fra ca. 400. Chrysostomos raser især mod den såkaldte biologikos mimos (hverdagen taget på kornet) med dens højdepunkt, en meget virkelighedstro gengivelse af et ægteskabsbrud. Mimens realisme og drøje komik
Aelia Eudoxia var en romersk kejserinde. Eudoxia blev i 395 gift med Arkadios, som hun udøvede stor, især religionspolitisk indflydelse på. Således udvirkede hun, at biskop Johannes Chrysostomos blev afsat og forvist fra Konstantinopel.
Chrysostomos, satte en stopper for skikken. I nutidens politiske forsamlinger kan man også gennem forretningsordenen forbyde applaus eller mishagsytringer, således i det danske folketing, modsat fx det engelske underhus. Nyere retorikforskning inddrager applaus i målingen af graden af tilslutning til
med en vis ret. Basilios-liturgien anvendes ti gange om året, fx i fasten, til påske og på helgenens festdag (den 1. januar), og den adskiller sig fra Chrysostomos-liturgien ved bønnernes indhold. Læs mere i Den Store Danske liturgi
Chrysostomos. Korset blev angiveligt fundet i en grav i Sankt Bendts Kirke i Ringsted og i 1695 indsendt til Det Kongelige Kunstkammer, hvor en usikker tradition knyttede det til Valdemar 2. Sejrs dronning Dagmar. Efterligninger af Dagmarkorset har været populære
Chrysostomos-liturgien på almindelige søndage, Basilios-liturgien ved fester som fx påsken og de forudindviede gavers liturgi i fastetiden. Ved liturgiens indledning læses tidebønnerne terts, sext og (undertiden) non. Det liturgiske sprog er i princippet modersmålet. I de græske kirker