Christian 5.s Danske Lov
Christian 5.s Danske Lov, forkortet DL, er en lovbog for det danske rige dateret den 15. april 1683. Med Danske Lov blev der skabt retsenhed i Danmark, som hidtil havde været opdelt i et jysk, et sjællandsk og et
Christian 5.s Danske Lov, forkortet DL, er en lovbog for det danske rige dateret den 15. april 1683. Med Danske Lov blev der skabt retsenhed i Danmark, som hidtil havde været opdelt i et jysk, et sjællandsk og et
Christian 4.s Store Reces af 1643 (se reces), gennemførtes flere nye processuelle regler. Dog var der ikke tale om en egentlig reform af retsplejen, der blev kritiseret for at virke utidssvarende. En vis modernisering af retsplejen blev først gennemført med Christian 5.s Danske Lov
Christian 5.s Danske Lov af 1683. Partsed uden anvendelse af mededsmænd opretholdtes ved Christian 5.s Danske Lov, men blev kun anvendt, hvis der ikke på anden måde kunne fremskaffes tilstrækkeligt bevis. En begrænset anvendelse af edsbeviset var endnu
danske landskabslove var bøder; ifølge Jyske Lov var bøden 40 mark. I Christian 5.s Danske Lovs 16-1-3 var bøden tre gange 40 lod sølv og det dobbelte af de røvede tings værdi. Danske Lovs bestemmelse blev ophævet
Lovs bestemmelser er ligesom Danske Lovs i tidens løb blevet afløst af nye love eller gået af brug, og det er kun få af bestemmelserne, der endnu er gældende. Læs mere i Den Store Danske Christian 5.s Danske Lov
Christian 5.s Danske Lov, som fik stor betydning i retspraksis. I overensstemmelse med nyere strømninger inden for datidens retsvidenskab bestræbte Brorson sig for at anføre eventuelle kilder fra ældre dansk ret til Christian 5.s Danske Lovs enkelte artikler
dansk ret betegnelsen for fordrejelse eller bevidst urigtig fortolkning af loven. Christian 5.s Danske Lov pålagde dommerne at forhindre, at nogen benyttede kroglove i en retssag, og ifølge loven skulle prokuratorer aflægge ed på, at de ikke ville forhale
Christian 5.s Danske Lov, at domhaver blev fyldestgjort ved selve udlægget, idet fogeden fratog domfældte løsøre eller fast ejendom, der efter vurdering blev overdraget domhaver til ejendom. I løbet af 1700-t. ændrede udlæg karakter fra at ske til
af 1922. De facto var skilsmissereglerne dog lempet meget allerede fra 1700-tallet og frem, hvor parterne kunne søge om kongelig dispensation til at opnå skilsmisse eller separation. Læs mere i Den Store Danske Christian 5.s Danske Lov tamperret
dansk ret, hvorefter en broder arvede dobbelt lod i forhold til en søster. Ordningen havde sin oprindelse i landskabslovene og videreførtes med Christian 5.s Danske Lov fra 1683. I Skånske Lov og de sjællandske love var kønsuligheden kun gældende