Chiapas
efter en folkeafstemning i 1824. Chiapas har et areal på 73.311 km2 og 5,54 millioner indbyggere (2020). Af den del af befolkningen, som er fem år og ældre, taler 1,39 millioner indianske sprog (2020). Delstatshovedstaden er Tuxtla Gutiérr
efter en folkeafstemning i 1824. Chiapas har et areal på 73.311 km2 og 5,54 millioner indbyggere (2020). Af den del af befolkningen, som er fem år og ældre, taler 1,39 millioner indianske sprog (2020). Delstatshovedstaden er Tuxtla Gutiérr
Chiapas og Guatemala og i det nordlige Mexico, der var beboet af nomadestammer som fx chichimekerne. Oprør i disse områder var hyppige, og da områderne ofte var fattige på menneskelige og naturlige resurser, tiltrak de ikke spaniere lige så hurtigt
Chiapas i Mexico i 1994 og en karismatisk skikkelse på den mexicanske og latinamerikanske venstrefløj efter kommunismens kollaps. I det første år af zapatisternes oprør i Chiapas var Marcos' identitet ukendt. Han kommer fra middelklassen, læste filosofi og litteratur i
Chiapas i det sydlige Mexico; 185.900 indb. (2010). Byen bærer nu sit ottende officielle navn, hvilket vidner om dens skiftende roller gennem historien. San Cristóbal er den ældste spanske bosætning i Chiapas, og byen er handelscenter for de mange indianske
Chiapas, Guatemala, Honduras, El Salvador, Costa Rica og Nicaragua. Efter uafhængigheden fra Spanien i 1821 samledes disse områder under Mexico. Bortset fra Chiapas sluttede områderne sig i 1823 sammen i det selvstændige Mellemamerikas Forenede Provinser. Med konstitutionen i 1824 blev
Chiapas, Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Costa Rica. Panama, som først blev en selvstændig nation i 1903 i forbindelse med bygningen af Panamakanalen, var en del af Colombia. Efter løsrivelsen fra Spanien indgik regionen i det kortvarige mexicanske Iturbide
Chiapas Tuxtla Gutiérrez 3607 73.887 Chihuahua Chihuahua 2793 247.087 Durango Durango 1431 119.648 Guanajuato Guanajuato 4393 30.491 Guerrero Chilpancingo 2915 64.281 Hidalgo Pachuca 2112 20.800 Jalisco Guadalajara 5990 80.137 México Toluca 11.075 21.461 Michoacán Morelia 3869 59.864 Morelos Cuernavaca 1443 4941 Nayarit
Chiapas netop på ikrafttrædelsesdagen for NAFTA-aftalen. Aftalens modstandere betragter den som dødsstødet for de mexicanske smålandbrug og for de indianske kultursamfunds overlevelsesmuligheder. Mexico efter den økonomiske krise 1995 Mexico oplevede sin værste krise siden 1930'erne, da pesoen i
Chiapas. Den bjergrige sydlige delstat Oaxaca er et af verdens mest sprogrige områder; her tales især otomangue-sprog såsom zapotekisk og mixtekisk, mazatekisk og flere andre. Desuden tales mixe-zoque-sprog såsom mixe (udtales [mihe]), zoque og popoluca omkring Tehuantepec
Chiapas. Datoen havde symbolsk betydning, idet frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico, NAFTA, trådte i kraft den dag. Zapatisterne er erklærede modstandere af neoliberalismen og har kæmpet for afslutningen på partiet PRI's langvarige delvise monopol på den politiske magt