Charybdis
er i den græske mytologi en uhyggelig malstrøm i et smalt farvand, muligvis Messinastrædet; se Skylla og Charybdis. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion Grækenland i oldtiden – litteratur
er i den græske mytologi en uhyggelig malstrøm i et smalt farvand, muligvis Messinastrædet; se Skylla og Charybdis. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion Grækenland i oldtiden – litteratur
Charybdis en hvirvlende malstrøm, der sugede alt ned i dybet, mens Skylla boede i en hule på den anden bred. Hun havde en stemme som en bjæffende hundehvalp, seks par fødder, seks lange halse og hoveder med tredobbelt tandsæt. Odysseus
Charybdis, kendt fra Odysseen, forbindes almindeligvis med Messinastrædet, hhv. med byen Scilla på Calabriens kyst og Punto del Faro. En broforbindelse, i givet fald med verdens længste spænd (3300 m), har længe været diskuteret. Romano Prodi-regeringen, som tiltrådte i
Skylla, (gr.), i Odysseen et sekshovedet uhyre over for Karybdis; jf. incidit in Scyllam, qui vult vitare Charybdim. Se også Skylla og Charybdis.
(Symbolleksikon)
Charybdis, i Odysseen to kvindelige vogtere af et smalt stræde, som Odysseus og hans mænd skulle igennem. De er frygtindgydende og symboliserer hhv. klippeskæret og malstrømmen. Skylla skildres som en hundelignende kvinde, ifølge Ovids Forvandlinger oprindelig en smuk pige, der
(Dansk litteraturs historie)
Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den
(Symbolleksikon)
Charybdis, Elysion, fallos, giganter, Hades, hermafrodit, androgyn, muser, nymfer, Pegasus, satyr, sfinks, titaner, guld og guldalder, verdensaldre, stjernetegn. Indflydelsen fra græsk og latin er dybt inkorporeret i vort sprog, i videnskabers begreber og i dagligdagen. Homers Odysseen og Iliaden og