Chang'an
Chang'an, se Xi'an.
Chang'an, se Xi'an.
an er en af de ældste byer i Kina. Den var under navnet Chang'an og med skiftende placeringer nær den nuværende by hovedstad for adskillige kinesiske dynastier fra 1122 f.Kr. til 907 e.Kr. Især det tidlige Handynasti (206 f.Kr
an 25 km mod SØ, kaldes den kinesiske civilisations vugge. Xianyang blev etableret som hovedstad for staten Qin i det kortvarige Qindynasti, inden Chang’an (Xi'an) blev etableret som Handynastiets hovedstad, og rummer nogle af Kinas ældste historiske bygninger
Chang'an (det nuværende Xi'an) til Luoyang. Naturkatastrofer og borgerkrige havde reduceret befolkningen, hvilket betød større spillerum for de overlevende, og i det første århundrede e.v.t. var der en betydelig økonomisk fremgang og politisk stabilitet. Dette gav sig udslag
Chang'an (Xi'an) som forbillede; kunst og litteratur blomstrede, og den første nationale historieskrivning blev til. Samtidig voksede de buddhistiske klostres indflydelse, og bl.a. derfor blev hovedstaden i 794 endeligt flyttet til Kyoto (Heian). Heianperioden (794-1185) Denne periode
Chang-An (Xian) i Kina, blev oplært i esoterisk buddhisme af munken Hui-kyo (746-805) og stiftede efter hjemkomsten til Japan klostret Kongobuji på bjerget Koyasan. Legender om hans bedrifter gør ham til landets store kulturhero, idet han, foruden
centraladministrationen samt af stærk kontrol med lokale embedsmænd og skatteopkrævning. Der blev ført mange erobringskrige mod nabostaterne og udført omfattende offentlige arbejder som udvidelser af Den Kinesiske Mur og Kejserkanalen samt nyanlæggelsen af hovedstaden Chang'an, det senere Xi'an.
Chang'an (Xi'an) og andre storbyer påvirkede kinesisk kunst og kultur. Buddhismen, der var kommet til Kina under Handynastiet, blev under Tang stærkt påvirket af kinesisk kultur og var indtil den statsledede undertrykkelse midt i 800-t. meget indflydelsesrig
Chang'an (Xi'an). Buddhismen fik betydning under nogle af kongerne, og ca. 779 blev Samye-klostret indviet som det første i Tibet. Munkenes stigende indflydelse var upopulær hos store dele af adelen, og under kong Langdarma (regerede 838-842) kom
an Agent of Change (1979) bliver bogens historie anskuet i sammenhæng med Europas historie, der hævdes ikke at ville have haft det samme forløb uden bogtrykkeriernes og forlagenes afgørende indflydelse. Boghistoriens historie Boghistorien blev født som forskningsfelt i slutningen af