Bund
Bund er et tysk ord for forbund.
Bund er et tysk ord for forbund.
bundet i partikler synker til bunden. På trods af det betydelige genbrug opretholdes produktionen kun, hvis overfladelaget får tilført nye næringssalte. Dette kan ske ved afstrømning fra land eller ved nedfald fra atmosfæren. Endelig sker der en tilførsel af næringssalte
bund, bl.a. lavvandede områder i fjorde. Der kan boble så meget gas op, at det river materiale fra bunden med op i vandet, deraf udtrykket "bunden vender". Forløberen for en bundvending er et kraftigt iltsvind. Det begynder, når tilførslen af
bundt er et begreb i projektiv geometri. Der kan eksempelvis være tale om samtlige linjer gennem et fælles punkt (linjebundt), samtlige planer gennem et fælles punkt eller samtlige planer, der har en fælles linje (planbundt). Bundter af linjer gennem et
bunden. Den stationære megafaunas repræsentanter lever mest af partikler, ofte med fangstapparatet vendt mod strømmen og hævet over bunden på en stilk. Artsrigest og dominerende er havsvampene, som næsten udelukkende er kiselsvampe. Hos søfjer og hornkoraller sidder polypperne på koloniens
bunden (bundtrawl) eller mellem overflade og bund (flydetrawl). For at holde trawlen udspilet vandret under fiskeriet er der på hver side fastgjort en trawlskovl, som er en plade af træ eller jern. Pga. skovlenes udformning skærer de ud til siderne
bunden. Bunddyr som fx jomfruhummere reagerer ved at kravle ud fra hulerne for at søge bedre iltforhold på den frie bund. Andre bunddyr som fx slangestjerner "står på tæer" eller kravler op på forhøjninger for at undgå de iltfattigste vandlag
bund-kvark og dens antikvark, opdaget. Da eksistensen af bund-kvarken dermed var blevet kendt, gik jagten ind på den sidste manglende kvark: top-kvarken. Da den er meget tungere end de andre kvarker – over 180 gange massen af en
bundt til hjertekamrene. Dette bundt er den eneste forbindelsesvej fra forkamre til hjertekamre, som alle andre steder er adskilt af bindevævsstrukturer. Den langsomme impulsledning i AV-knuden fremkalder derfor en lille pause på ca. 0,2 sekund, der giver forkamrene
bund- og strømforhold. Den turbulente strøm blander vandet, så temperatur og iltindhold stort set er ens fra bund til overflade. Denne geniltning er afgørende for vandløbets selvrensning. Især i lavvandede bække er der en god geniltning, fordi der dannes luftlommer