broderi
Broderi udføres i hånden med nål og tråd og fra midten af 1800-tallet desuden på maskine. Baldyring og udsyning er ældre betegnelser for broderi. Efter den anvendte teknik kan broderi opdeles i to hovedgrupper: Syning, som er afhængig af
Broderi udføres i hånden med nål og tråd og fra midten af 1800-tallet desuden på maskine. Baldyring og udsyning er ældre betegnelser for broderi. Efter den anvendte teknik kan broderi opdeles i to hovedgrupper: Syning, som er afhængig af
er bomuldsstof i gennembrudt mønster med broderi (ofte maskinbroderi) omkring kanten af hullerne. Stoffet er ofte forsynet med fladsyning og fransk broderi. Broderie anglaise benyttes ofte til bluser og til lingeri i hvidt. Læs mere i Den Store Danske broderi
broderi. Der kan imidlertid broderes på alle slags stoffer, blot valget tilpasses broderiets art. Stoffet kan være en del af broderiet som fx i sammentrækssyning og udtrækssyning, det kan danne baggrund for broderiet som ved syning af pyntesting og korssting
broderi- og mønsterbøger. I samme tidsperiode anså man i toneangivende kredse hedebokulturen og dens broderier for repræsentant for den ægte danske bondekultur. I 1907 stiftede man Selskabet Hedebosyningens Fremme. Selskabets formål var dels at oprette mønster- og modelsamlinger og oplære
broderi, broderier fra Tyrkiet og Indien og området derimellem. De udføres på tynde stoffer af silke, bomuld eller uld og anvendes som dekoration på fx tørklæder, sjaler og dørforhæng. Mønsteret kan være små strøblomster, som sys så tæt, at der
broderier, overtog de lidt efter lidt mønsterbøgernes rolle som inspirationskilde for især broderier syet i hjemmene. Danske broderier Fra 1800-tallets slutning og frem var man i Danmark i nationalt sindede kunst- og håndarbejdskredse ikke begejstrede for især de tyske
broderier i samarbejde med tidens kunstnere. Blandt andre har tegneren Mads Stage tegnet mange broderier til firmaet. I 1976 blev Eva Rosenstand og Clara Wæver lagt sammen til et nyt firma, som i 2003 blev overtaget af broderifirmaet Permin, der
broderi over talte tråde, der sys på stoffet stramaj. Som hovedregel dækkes det ret grove bundstof helt med broderi. Stramajbroderi sys med en kanvasnål, dvs. en nål uden spids. Broderigarnet er oftest af naturmaterialer som uld, silke, hør eller bomuld
tylstrækning, der sys efter en underriet tegning. Endvidere kan der applikeres mønstre og sys fransk og engelsk broderi på tyl; motivet tegnes på stof, fx mol, som ries oven på tyllet, broderiet sys, hvorefter stoffet uden om broderiet klippes bort.
broderier, som blev brugt på skjorter, særke, pudevår, håndklæder, hynder m.m. Man skelner mellem hvidsøm (herunder hedebosyning), korssting på hørlærred og broget broderi på vadmel. Motiverne går tilbage til de mønsterbøger, som udkom i 1500-tallet og 1600-tallet. Almuebroderiet