Bondeförbundet
Bondeförbundet, svensk politisk parti, forgænger for Centerpartiet.
Bondeförbundet, svensk politisk parti, forgænger for Centerpartiet.
Bondeförbundet i en ny koalitionsregering. Bondeförbundet ønskede mest mulig indflydelse på de strukturelle ændringer i landbruget, og partiet var modstander af socialiseringsplaner. Svensk eksport oplevede en betydelig fremgang, efterspørgslen på arbejdskraft var stor, og reallønnen steg år for år. I
Bondeförbundet (nuv. Centerpartiet) om den såkaldte krisuppgörelsen i 1933, fik han støtte til en aktiv politik mod arbejdsløshed og landbrugskrise samt til en omfattende socialpolitisk indsats. Hanssons regering afløstes i sommeren 1936 af en regering under Bondeförbundet, men allerede i
Bondeförbundet 1918-21 og 1929-49. Som partiformand 1934-49 spillede han en vigtig politisk rolle og var i 1933 blandt de varmeste fortalere for et kriseforlig med Socialdemokratiet. Pehrsson-Bramstorp var i 1936 statsminister og landbrugsminister i en Bondeförbundsregering
siden 1963 kaldet Venstre, Danmarks Liberale Parti, i Finland for Agrarförbundet (1906), siden 1965 kaldet Centerpartiet, i Island for Fremskridtspartiet (1916), i Norge for Bondepartiet (1920), siden 1959 kaldet Senterpartiet, og i Sverige for Bondeförbundet (1921), siden 1958 kaldet Centerpartiet.
Bondeförbundet, som i 1943 tog navnet Landsbygdspartiet og i 1958 sit nuværende navn, Centerpartiet. Efter at have drevet en skarp oppositionspolitik indledte partiet i 1930'erne et samarbejde med Socialdemokratiet og medvirkede i 1933 ved den såkaldte krisuppgörelsen, et forlig
Bondeförbundet i 1933 og dannede således grundlaget for socialpolitikken i 1930'erne. Wigforss var modstander af øgede forsvarsudgifter og tog under 2. Verdenskrig forbehold over for støtten til Finland og tilladelsen til tyske troppetransporter gennem Sverige. Wigforss var hovedansvarlig for
Bondeförbundet, fra 1958 Centerpartiet. Hedlund blev partiformand i 1948 og medvirkede i 1951 ved dannelsen af en koalitionsregering med Socialdemokratiet; i den blev han indenrigsminister. Efter at striden om indførelse af ATP, allmän tilläggspension, var afsluttet i 1959, blev Centerpartiet
Bondeförbundet i maj 1933 og i Norge mellem Arbeiderpartiet og Bondepartiet i 1935. Forliget fik også en blivende symbolsk betydning ved det datomæssige sammenfald med udnævnelsen af Adolf Hitler til rigskansler i Tyskland, der banede vejen for nazisternes magtovertagelse. I
Bondeförbundet i 1921 blev han en af dette partis mest fremstående politikere. Han medvirkede i kriseforliget med socialdemokraterne i 1933 og var udenrigsminister i den kortvarige regering Bramstorp 1936 og justitsminister i koalitionsregeringen med Socialdemokratiet 1936-39 samt i den