Bohr-effekt
Bohr-effekt, se Christian Bohr.
Bohr-effekt, se Christian Bohr.
Bohr, lægen Karl Hasselbalch og ham selv at bestemme kuldioxids indflydelse på hæmoglobins iltbindingsevne, den såkaldte Bohr-effekt. Dette arbejde førte til dybtgående indsigt i hæmoglobins funktion som transportør af ilt fra lungerne til kroppens iltforbrugende organer. Senere påviste Krogh
hæmmer bindingen af ilt til blodets røde farvestof (hæmoglobin), således at udvekslingen af kuldioxid og ilt i både væv og lunger lettes. Dette fænomen er i hele verden fortsat kendt som Bohr-effekten. Læs mere i Den Store Danske fysiologi
Bohr-effekten (se Chr. Bohr). Ud over ilttransport er hæmoglobin ansvarlig for transport til lungerne af ca. 25 % af det kuldioxid, der frigøres under vævscellernes stofskifte. Hæmoglobin bidrager væsentligt til blodets bufferkapacitet, som har betydning for opretholdelse af konstant pH
Bohr-effekt). Ud over ilt er de røde blodlegemer i stand til at binde kuldioxid ved en hæmoglobinafhængig proces. Denne binding fremmes, når hæmoglobinet afgiver ilt (Haldane-effekten). Pga. dets hæmoglobinindhold begunstiges således blodets afgivelse af ilt og optagelse af
Bohr-effekt. Også kuldioxid forekommer i kemisk bunden form i blodet. Efter afgivelse fra vævene diffunderer kuldioxidmolekylerne ind i de røde blodlegemer, hvor de dels bindes til proteinerne, herunder hæmoglobin, dels omdannes til kulsyre (H2CO3); denne proces fremmes kraftigt af